Ekstra Bladet bragte i onsdags et billede taget af fotograf Gert Jensen. Det viser en mand siddende i en bil på en tankstation i Sydhavnen i København.
Manden er polsk og har, nogle øjeblikke inden billedet blev taget, forsøgt at begå røveri i en urmagerbutik i det indre København. Han og to andre mænd truede indehaveren med to attrappistoler, hvilket fik indehaveren af butikken til at trække en pistol og skyde efter røverne. Manden på Gert Jensens billede bad tankpasseren ringe efter politiet. Det må trods alt have forekommet sikrere at komme bag lås og slå end at risikere urmagerens fortsatte vrede. Bag lås og slå sidder nu også urmageren, sigtet for drabsforsøg.
FOTOGRAF Gert Jensen kan sin metier om nogen. Han er det, der i branchen kaldes 112-fotograf – nogen kalder det bål og brand-fotograf. Det er en fotograf, der lever med politiradioen som fast følgesvend og sætter en ære i at være på ulykkessteder samtidig med politi eller brandvæsen. Det er et job, som ikke levner mulighed for lange forspil; der skal handles hurtigt, og teknikken skal være i orden. Det hjælper jo ikke, at man er på stedet, hvis flashen mangler batteri eller autofokussen er ustabil. Gert Jensen er ekspert på området, og derfor kunne hans billede brede sig over to af Ekstra Bladets sider dagen efter.
TIL GENGÆLD er det også en gren af publiceringsområdet, hvor almindelige etiske regler ofte er sat ud af kraft. For eksempel reglen om, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Og at man derfor har krav på anonymitet. Det siger sig selv, at man ikke kan vise et billede af en formodet røver, uden at vi kan se, hvordan manden ser ud. Logikken må være, at han er røver, altså er han skyldig i noget ulovligt, altså har vi ret til at fremvise ham for gud og hvermand. Den negative sidegevinst er, at det blotte syn af manden er en domsafsigelse.
MANDEN PÅ DET omtalte billede skal nok få sin dom, og jeg er overhovedet ikke blind for det underholdende, gysende, farlige og elementært spændende i dette eller lignende billeder. Historien er simpelthen regulært god, den fascinerer, og er der noget bedre end at se sine medmennesker taget med bukserne nede? Nej, det er der ikke, vi gnider os i hænderne og har, vupti, alle en mening om sagen og manden.
DEN HANDLEKRAFTIGE urmager er i manges øjne en helt. Han er let at identificere sig med, og det tager ikke engang et splitsekund at tage mandens parti. Lad hans selvtægt være et eksempel til efterfølgelse: Fra nu af udstyres alle elever fra og med 6. klasse med knojern, så de lynhurtigt kan afgøre eventuelle tvister, fra og med det fyldte 18. år skal alle have deres egen pistol, og lad alle lande få adgang til kemiske masseødelæggelsesvåben. Og giv dem lov til at bruge dem, hvis de af en eller anden grund føler sig trådt på. Lad os ikke spilde tiden med mellemregninger, for slet ikke at tale om retsstatslignende forhold. Kort sagt, lad os alle have licence to kill. Folkedybet har talt, dumheden har sejret.
På herværende avis er vi mildest talt kedelige. Vi nøjedes med at bringe nærværende billede af en mørk gade. Resten må du tænke dig til – eller købe Ekstra Bladet for at se.
