Verden er jo i farver

»Hva’, har du ikke noget i farve«, spørger billedredaktøren, efter at jeg har afleveret en af dagens opgaver. For en gangs skyld havde jeg lavet et portræt i sort-hvid. Det var et bevidst valg, jeg traf på stedet. Det valg havde Holger Damgaard ikke. Han var Danmarks første pressefotograf og ansat på Politiken indtil 1940. I hans tid rakte teknikken ikke til andet end sort farve på hvidt papir. Så Holger Damgaard lavede alle sine fotografier i sort-hvid, som billedet af bryggeriarbejderne, der var i avisen i tirsdags. Faktisk bragte vi i denne uge kun ét andet sort-hvid fotografi – ud over nogle få ’pasfoto-portrætter’. DET FIK MIG til at tænke på, hvor det sort-hvide fotografi i den daglige avis er blevet af? Når du bladrer siderne igennem, bliver du bombarderet med farver fra hele spektret. Overskrifter, grafikker, billeder og meget spraglede annoncer. De kæmper alle om pladsen – og om vores opmærksomhed. Da jeg begyndte som elev på Politiken for snart ti år siden, blev de fleste opgaver lavet på sort-hvid film og kopieret i mørkekammerets røde lys. Vi kunne gøre papirbillederne mørkere eller lysere og på den måde guide læseren ind til centrale elementer i motivet. I den farvede virkelighed, dengang som i dag, er det rød, som øjet først ser og søger efter. Derfor er brandbiler, advarselsskilte og trafiklys røde. Og med den viden kan vi manipulere øjet i en bestemt retning. Ved at fjerne farverne kan vi ændre den måde, hvorpå du ser et billede. Hvis du ser et farvebillede af en person på en vej, hvor der hænger en postkasse i baggrunden, vil dit øje søge over på postkassen først. Hvis det samme foto laves om til sort-hvid, vil dine øjne søge op på ansigtet. NU ER VI blevet udstyret med digitale kameraer, der optager alt i farver. Hver gang vi henter billeder fra kameraet ind på vores computer, kommer billederne op på skærmen i farver. Først i redigeringsfasen vælger vi farverne til eller fra. Oftest vælger vi dem til. Nu er det blevet sådan, at bare fordi det er teknisk muligt, er det også sådan, vi gør. Faktum er, at verden er i farver. Men de sort-hvide fotografier skaber en visuel ro, når vi skal se dem gengivet i avisen. De fjerner informationer, men de øger også fokus på indholdet. Og det fremmer forståelsen, for det bliver mere enkelt og dermed også nemmere at aflæse. Hvis 12 avissider er fyldt med farvebilleder, kan et sort-hvidt billede give tiltrængt ro i farveforløbet. Det sort-hvide billede kan leve i fred, for det skal ikke konkurrere med hverken farver eller annoncer. »MEN DER SKAL være en god grund til at bringe et billede i sort-hvid«, indvender billedredaktøren så, »for hvis vi fjerner farverne, fjerner vi os også fra virkeligheden«.Det kan han have ret i. At vi skal være varsomme, fordi vi træffer et valg for læseren, når vi fravælger de informationer, der ligger i farverne. Der skulle altså et knap 90 år gammelt Holger Damgaard-fotografi til at få mine øjne op. Det er vigtigt, at vi husker at bruge alle de virkemidler, som vi har i vores fotografiske værktøjskasse. Nu er behovet for at hive nogle af de mere traditionelle af slagsen frem igen måske på sin plads.