Jonathan Bjerg Møller startede sin praktik som billedjournalist på Politiken 1. februar.Jeg deltog for nogen tid siden til en danseaften i et lokalt selskabslokale. Det var et fantastisk vellykket arrangement med alle de ingredienser, der skal til for at erkende, at man burde gøre det noget oftere. Det er jo rart at røre sig, og andre ... Arrangementet blev efterfølgende ivrigt evalueret i det lokale supermarked og på gaden. Det var her, jeg hørte en af fruerne fremkomme med følgende udtalelse: »At danse med ham var som at danse med en skumbanan!«JEG ER IKKE helt sikker på, at jeg, hvis det var mig der fik det skudsmål, ville opfatte det specielt positivt, men jeg var ikke i tvivl om, hvad hun mente. I mit hoved skabte denne metafor et klart billede.Det er det, sproget kan. I søndags bragte Politiken en reportage fra et lørdagsbal i Sønder Onsild. Det vil ikke undre mig, hvis et arrangement af den karakter og på det sted kunne åbne op for at lufte en fordom eller to. Nu skal jeg ikke påstå, at fotografer er mindre fordomsfulde end andre folk, men vi har pligt til ikke at være det, og det har vi alle muligheder for. Vi hører ikke om det, vi læser ikke om det, vi er midt i det! Derefter handler det om den måde, vi sanser og fortolker vores omverden på. Hvis vi ikke udfordres i vores nysgerrighed, udvikles vores evne til at fortolke vores omverden heller ikke. Når fotograf Jonathan Bjerg Møller tager til udkanten af Hobro for at vise Politikens læsere, hvordan livet leves på de kanter, har deltagerne krav på al den respekt og fordomsfrihed, som deres viste tillid fortjener. Jonathan får her en mulighed for at være med, hvor musik og dans blandes med følelser og passion. På billedet har Lone Larsen fat i Jan Andreasen. Det er et meget direkte fotografi, som kræver vores åbenhed over for det, vi ser. Han har sin smedehånd, med en ring og lænke om håndleddet, på hendes ryg med den hæklede bluse. Hun har tre stikkers i ørene og en i næsen. Og så er der Jans ansigtsudtryk! Det kan godt være, at han ser blød ud, men han er ingen skumbanan, det er på den gode måde. Her er ikke tale om en metafor, men om en virkelighed i Jylland.
Det er det, fotografiet kan.
