0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sidder sjælen i håret?

JACOB EHRBAHN
Foto: JACOB EHRBAHN

Fotochef Per Folkver

Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Flere læsere har undret sig over de halve hoveder i avisen. Blandt andre Henning Schwarz. Først forærede han mig et evigt liv, da han skrev, at »Politikens fotochef underholder med et uendeligt fotokursus«, og senere var han så venlig at skrive, at jeg havde et mildt åsyn, og det på trods af at toppen af mit hoved er skåret af på bylinebilledet.

Vi har deadline, mix og flow, og vi har også bylinebilleder. Det er billederne af os selv, som vi tror udgør en forbrugeroplysning, læserne ikke vil være foruden. Med avisens nye design, som debuterede 1. oktober sidste år, forsøgte vi at gøre brugen af bylinebilleder mere konsekvent. Det er der en del meninger om er lykkedes for os – for eksempel er der næsten daglige diskussioner her i huset om, hvornår, hvordan og ikke mindst hvor mange af slagsen vi skal pådutte læserne. Og sandt er det, at man ikke helt kan udelukke, at vores egocentri og narcissisme spiller ind. Og måske endda nogle gange spiller os et puds.

Nuvel, ingen skal tvivle på, at vi arbejder hårdt og går grundigt til værks. Så da vi sidste sommer arbejdede med at skrue det nye design sammen, under kyndig og fast ledelse af designchef Søren Nyeland, lavede vi flere forsøg med bylinebillederne. I processen indgik blandt andet, at vi lavede seks forskellige prøvetryk af Politiken. Her blev mange ideer afprøvet, og de fleste af dem endte med at se anderledes ud i deres færdige udførelse, end de oprindeligt var udtænkt. Heldigvis.

BYLINEBILLEDERNE havde undervejs forskellige størrelser og beskæringer. I et af prøvetrykkene var de for store og sendte visuel støj ind i det væsentlige, nemlig det redaktionelle stof. Det blev også svært at have to billeder samtidig, for eksempel af en journalist og en fotograf på reportageopgave. I de senere prøvetryk gjorde vi dem mindre og eksperimenterede med beskæringen. For hvis man overhovedet skulle have en chance for at se personen på billedet, var vi nødt til at beskære ansigtet. Det havde vi nok gjort under alle omstændigheder, men selvfølgelig er graden af beskæring altid til debat – og sikkert er det, at der altid vil være nogle, som ikke synes, at den vedtagne beskæring er pæn. Sagen er, at et ansigt på et billede ikke må have lige meget luft på tre af ansigtets sider. Den fjerde side er halsen og rager altid ud af billedet. Hvis ansigtet har lige meget luft til højre, til venstre og over hovedet, bliver personen vægtløs og kommer til svæve rundt i sin egen ramme. Ved at skære en anelse i toppen opstår der en spændstighed og en koncentration i billedet. Vores dilemma var, at vi gerne ville øge antallet af bylinebilleder, men at vi altså ikke ville lade dem sende for meget støj ud over siden.

For at sikre en ensartethed, fotograferede vi samtlige ansatte i huset. Dernæst lagde vi den samme tone i baggrunden, eskalerede dem i den rigtige størrelse og lagde dem i et stort digitalt byline-bibliotek. Har vi skåret for meget af toppen? Måske, men det er sjældent, at man har hørt nogen sige, at ’sjælen sidder i håret’ eller at ’sjælen sidder i den skaldede mands isse’. JEG VÆLGER stadig at tro på, at det er med øjnene, vi kan fortælle om, hvem vi er – og at det ikke er med hårrødderne. Hvis man altså har nogen tilbage.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere