Klokken 02.50 natten mellem fredag og lørdag i sidste uge modtog fotograf Thomas Borberg et opkald på mobilen. Fra den anden ende af linjen kom et anonymt tip om, at »noget« var ved at ske på Christianshavns Torv. Der er sket rigtig meget »noget« i de københavnske gader på det seneste. Så var det her værd at køre efter? Var det vigtigt? Gad han igen bruge en nat på at blive lovet tæsk af demonstranterne? Eller blive chikaneret af politiet? I samme uge blev min kollega Jens Dresling overhældt med brændbar væske af en demonstrant, da han dækkede optøjerne, efter at ’Cigarkassen’ på Christiania var blevet jævnet med jorden af Slots- og Ejendomsstyrelsen. Det medførte flere artikler om pressens problemer med at rapportere fra uroligheder. Og der er store problemer. »Skrid med det kamera, eller jeg smadrer dig«, er efterhånden blevet en grundsætning i mange demonstranters ordforråd. Der er selvfølgelig også de mere afdæmpede, der blot kommer og gør os opmærksom på, at »der må ikke fotograferes her«. DESVÆRRE tager begge typer lige meget fejl. Vi skal fotografere her. Det er vores job. Og vi har ret til det, så længe folk opholder sig på et offentligt sted. Lige så meget fejl tager politiet, når de nægter os adgang igennem afspærringer eller flår gasmasken af os for at gøre os uarbejdsdygtige. Og jo – det sidste er faktisk sket. Chefkriminalinspektør Per Larsen kom også med et fatalt udsagn, da han i et interview efter rydningen af Ungdomshuset gik på landsdækkende tv og sagde, at politiet er glade for pressens billeder, som de vil bruge i de efterfølgende retssager. Så er det klart, at vi bliver skydeskive for demonstranternes kasteskyts. Så bliver vi set som lovens forlængede arm. Og intet kunne være mere forkert. Vi er ingens forlængede arm. Om Per Larsens udtalelse, som han senere har beklaget, var bevidst for at få fotograferne til at holde sig væk, vides ikke, men det kunne ligne en tanke. DET KUNNE også ligne en tanke, at vi bringer et billede af en voldsom anholdelse, lige efter at der har været skriverier om demonstranternes angreb på os. Som om vi ville sige til uromagerne: Se, vi er der for at kunne vise, hvis politiet begår overgreb. Det er det ikke. Vi prøver jo samtidig at holde en løbende dialog med politiet med henblik på at bedre arbejdsforhold, og et større selvmål end at vise en voldsom anholdelse kan i den forbindelse vel næppe tænkes. Derfor var det vigtigt, at Thomas Borberg kørte til Christianshavns Torv forleden nat og tog dette vigtige foto. Dets fotografiske kvalitet ligger i, at det dokumenterer en anholdelse, hvor en politimand tager kvælertag på en anholdt. Det kunne lige så godt have dokumenteret et ungt menneske, der kaster en flaske mod politiet. Begge parter må forstå, at vi lever i et frit samfund, hvor pressen er fri til at vælge, hvad den vil fotografere, skrive og rapportere, så længe det er sandt. Og det kan vi se på billedet, at det er. Men om det, der skete, er forkert, må andre – f.eks. statsadvokaten, der nu er gået ind i sagen – afgøre.
Ingens ærinde
Lyt til artiklen