Tak for kampen

Det er historisk. Noget, vi kan tale om fra nu af og resten af vores dage: Landskampen mellem Danmark og Sverige 2. juni 2007. Skandalen! Fodboldhistorie på linje med Wembley september 1983, sovjetkampen grundlovsdag 1985 og den bedste historie af dem alle: EM 1992, hvor Danmark kom med på afbud og vandt mesterskabet. Sensationen! På negativsiden har vi ’Jesper Olsen-kampen’. Danmark-Spanien under VM 1986, den dér tilbagelægning, uha, uha, uha. Tænk, hvis det danske landshold for fremtiden kun var involveret i forudsigelige kampe med resultater som 2-1, 1-1, 0-1 eller 0-0. Gab. Gode historier kommer nu engang af det uventede, positive såvel som negative, og dem har vi brug for, ellers bliver det bare for trist. Christian Poulsens handling på banen i lørdags, som var den direkte årsag til, at ham idio... tilskueren tog hovedet under den ene arm og med den anden forsøgte at fælde dommer Herbert Fandel, fik og får mange konsekvenser. Halleluja, så skete der endelig noget. LAD DET være sagt med det samme: Jeg håber og tror, at Danmark kommer med til EM. De skal jo bare vinde seks kampe mere, enten uden tilskuere eller også 250 kilometer væk fra København. Det kunne godt være lettere, men ... jeg vælger at være optimist. Hvad appellen ender med, når det kommer til straf, penge, udelukkelser og andre sanktioner, må vi vente på. Men mon ikke fodboldbranchen, der har budgetter, som matcher statsbudgetter i mellemstore lande, overlever? Der skal nok blive penge til Morten Olsens apanage. Det interessante ved episoden er, hvilke muligheder den giver for forskellige iagttagelser. Se nu for eksempel chefkriminalinspektør Flemming Steen Munch, der tager sit hoved under armen og anmelder Christian Poulsen for vold. Er der noget at sige til, at vi almindelige dødelige står i modsætningsforhold til det politi, der historisk set er ufejlbarligt? Jeg ved godt, at det har været fremme før, men tanken om at sende Flemming Steen Munch til en boksekamp er da morsom. Hvor vil han hen, Moralens Vogter, der politianmelder Christian Poulsen, fordi hans handling har dårlig indflydelse på unge fodbolddrenge? Vis mig den dreng, der ikke har lært, at det, Christian Poulsen gjorde, var noget lort. FOR FOTOGRAFER var lørdagens kamp en påmindelse om uforudsigeligheden i vores job. Hvor mange fotografier har du set af Christians Poulsens mavepuster? Bolden er ikke i nærheden, så episoden er simpelthen så uforudsigelig, at tv-kameraerne kun fanger den med et oversigtskamera. Og min påstand er, at hvis en pressefotografkollega har det billede, så er det mere en tilfældighed end en velovervejet handling. Set fra en fotografs synspunkt var kampen en gyser på mere end én måde: Fotografens placering til en landskamp er oplagt, danske angreb, man er vel optimist. Hvordan har fotografen det så, lige når der efter 26 minutter er scoret tre gange i den anden ende af banen? Politikens deadline på en lørdag er normalt kl. 19.00. Ved ekstraordinære begivenheder kan vi vælge at lave en 2.-udgave af morgendagens avis. Det gjorde vi denne lørdag. Deadline kl. 22.00. Altså: Kampstart kl. 20.00. To gange 45 minutter. Og en pause på 15 minutter. Det efterlader meget få minutter efter det forventede slutfløjt, til at få sendt billederne til avisen. Når så ham idio... tilskueren løber ind på banen i det niogfirsindstyvende minut, og det hele bliver forsinket, så er fotografen mere end almindeligt presset. Hvilke episoder fra de sidste hektiske minutter skal sendes? Vil deadline kl. 22.00 stå ved magt? Yderligere forsinkelser vil være rigtig dyrt. Skal der sendes lige nu? Eller skal man fotografere det fortsatte drama på banen? Resultatet kunne du se i søndags. Til spillerne, journalisterne, fotograferne og så ham idio... manden. Tak for kampen.