Lyver hulemalerier?

Hvis man ikke har noget, der kan fotografere, så må man tegne eller male det, man har set. Og det har en del børn fra Darfur gjort. I søndags kunne man her i avisen læse om tegningerne og se to af dem. Alle de indsamlede tegninger er blevet overdraget til den Internationale Straffedomstol, for måske at blive brugt som bevisførelse imod Sudan og de oprørere, der står bag mord og voldtægter i Darfur.

Måske. For det er ikke alle, der tror på tegningernes ægthed. Der er nogle, der mener, at de er manipulerede og måske forfalskede, netop med henblik på at blive brugt som bevisførelse. Organisationen, der har samlet tegningerne, finder det dybt ærekrænkende at blive beskyldt for fusk. Det er ikke en overraskende debat, måske endda forudsigelig, til gengæld er den idiotisk. Det er den selvfølgelig, fordi børnene naturligvis ikke kan tegne noget, de ikke har set og oplevet. Hvordan i himlens navn forestiller tvivlerne sig, at man skulle kunne pode børnenes hukommelse og hjerne med de rædselsberetninger, tegningerne forestiller? Ikke engang de blodigste og mest realistiske krigsfilm rummer så bloddryppende detaljer som børnenes tegninger. Mænd, der skærer hovederne af folk, mennesker, der er hugget midt over, soldater, der skyder på kvinder og børn, kampvogne med store kanoner. Og på nogle af tegningerne ser man mænd prøve at forsvare sig med bue og pil, mens landsbyen bliver brændt af og beboerne dræbt med noget, der ligner maskinpistoler. Bue og pil? Intet barn i verden ville være i stand til at tegne et scenarium så grusomt og forfærdeligt, hvis det ikke havde været vidne til det. Endsige få den tossede tanke, at det nytter at skyde med bue og pil efter tanks og maskingeværer.

Den engelske avis The Independent mener endda, at »Børnene har givet os en fotografisk gengivelse«. Det er meget velmenende sagt, og jeg tror også, at jeg forstår, hvad der menes. Det ændrer dog ikke på udsagnets indholdsmæssige sludder. Ingen tegning kan give ’en fotografisk’ gengivelse, den fotografiske gengivelse kan udelukkende leveres af et, ja, fotografi. Forskellen på fotografi og tegning/maleri er jo netop, at fotografiet medtager alt, hvad der eksponeres på filmen eller chippen, mens tegning og maleri er en tolkning af det sete. Med dertil indbyggede forskydninger i detaljer og det faktiske hændelsesforløb.

Kan man stole på et hulemaleri? For slet ikke at tale om, hvis det er malet af et barn?

Vi elsker hulemalerierne, fordi vi er sikre på, at de giver os et indblik i, hvordan mennesket levede for over 15.000 år siden, og vi kunne ikke et sekund finde på at betvivle dets ægthed. Hvorfor skulle de også havde tegnet noget andet end det, de så?