Lad ikke mørket sænke sig

Der er ikke meget sex i oversvømmelserne i Uganda«, sagde en nødhjælpsarbejder, som arbejder i området. Og han havde fuldstændig ret. Kendte man ikke det danske sprog, eller var man ved at lære det, så ville sætningen ikke give mening. Så ville man ikke forstå, at den naturkatastrofe, der i disse uger i et bredt bælte ruller hen over Afrika, ikke egner sig til at blive fotograferet eller filmet. Der er ingen storbyer, der står under vand, ingen strømmende og brusende vandmasser, der river alt med sig. Faktisk er der kun tysthed. Og er der noget, medierne hader, så er det stilhed. Vi sælger gode historier, når de er dårlige, og vi har lettere ved at råbe end ved at hviske. Den tilvænning og afhængighed, som vi har skabt hos læserne, gør det nogle gange vanskeligt at fortælle en væsentlig historie med dæmpet stemmeføring. Og det uanset at historien er vigtig og fortjener at blive givet videre. Fotograf Jan Grarup og journalist Erik Jensen fløj forrige tirsdag til Uganda, videre næste morgen på en 4 timers køretur, og i alt tilbragte de halvandet døgn i det område, der er ramt af store oversvømmelser. Meget rejseri – og meget lidt tid på det sted, rejsen gik til. Skulle vi være blevet hjemme og have ræsonneret, at mulighederne for at lave et anstændigt stykke journalistisk arbejde var for små – eller skulle vi beslutte at tage af sted, fordi historiens nødvendighed gjorde, at den skulle fortælles? Vi valgte det sidste, selv om vi godt vidste, at det var en stille og ’usexet’ historie, der udspillede sig i Uganda. Jan Grarup gjorde alt, hvad han kunne på den korte tid, og heldigvis besindede han sig og sendte en stor håndfuld farvebilleder hjem. Ja, farvebilleder. Vi har nemlig ofte store diskussioner om, hvordan verden ser ud og skal ses på. For slet ikke at nævne den måde, vi skal fortælle om den på. Ikke alene de vinkler, man bogstavelig talt anlægger, men i lige så høj grad om, hvordan man formidler det, man så. For eksempel: Hvorfor er meget reportagefotografi fra katastrofer i sort-hvid? Hvorfor er ikke alle billeder i farve? Vi ser i farve, vi drømmer i farve, og store dele af verden bruger farve til at udtrykke sig med. I mange lande og kulturer er brugen af bestemte farver endda med til at give individet identitet og personlighed. (…her ser vi bort fra Danmark og nærmeste omegn…). Billedet er fantastisk smukt. Et maleri med sine bløde farvenuancer og sin elegante komposition. Dets form står i skærende kontrast til dets indhold, og netop den forskellighed gør det til et væsentligt visuelt udsagn. For den måde, et billede er et billede på, kan sagtens stå i modsætning til det, billedet fortæller. Man kan jo godt stå på Folketingets talerstol og smile, mens man sviner hinanden og de andre til, ikke? Væsentlighedskriteriet er et ord og et begreb, der fylder meget i vores redaktionelle diskussioner. Lad det vare længe, inden mørket sænker sig over Rådhuspladsen, som det allerede har gjort i store dele af den vestlige verdens presse. Specielt når det gælder dækningen af et så vigtigt område som Afrika.