0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Så stå dog stille

Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Fotograf Jørgen Flemmings billede af to musvåger, der slås om en død hare, er ikke en ufrivillig kommentar til den verserende valgkamp.

Billedet kan ses på den netop åbnede World Press Photo 07-udstilling i Øksnehallen og indbragte Jørgen Flemming en 3. plads i naturkategorien ’Singles’. Det er taget i januar måned, og han fortæller hvordan:

»En morgen så jeg ud i haven og opdagede en død hare ligge imellem ribsbuskene. Oppe i træerne så jeg, at der sad tre musvåger og lurede. Jeg skruede mit vindue af og anbragte mit kamera på et stativ med en 200 mm og en converter. Så satte jeg mig til at vente. De næste tre dage kom musvågerne for at spise af kadaveret, og jeg gik til og fra. Jeg skulle jo også passe mit arbejde«.

Jørgen Flemming tilføjer lidt forsigtigt, at det er fint, at man ikke behøver at rejse Jorden rundt for at finde begivenheder, der er dramatiske. Man skal altså bare kigge opmærksomt ud i sin have.

Jørgen Flemmings flotte billede bliver på sin egen måde eksponent for en af de selvmodsigelser, der nogle gange opstår i fotografiet. Eller i fotografen.

For ofte er fotografer præget af stor rastløshed. En rastløshed, som er resultatet af et jagtinstinkt efter situationer og motiver. En rastløshed, som nogle gange kan få fotografen til at træffe de forkerte beslutninger alene af den grund, at han eller hun tit er tilbøjelig til at tro, at græsset altid er grønnere på den anden side. Forstået på den måde, at man ikke altid stoler på det, man står og iagttager, men pludselig får den tanke, at der må finde noget mere interessant på den anden side af huset, i et andet værelse eller et helt tredje sted. Altså skynder man sig derhen, hvor man tror, der foregår noget vigtigere. Blot for at opdage, at situationen gentager sig: Her sker der nøjagtig lige så lidt som dér, hvor man kom fra. Altså haster man tilbage, tids nok til at opleve de sidste sekunder af en vidunderlig episode, som netop på et billede havde forklaret alt ...

I bar iver har man netop misset det, man ledte så desperat efter.

Hvis fotografen ikke i et eller andet omfang er i besiddelse af en veludviklet nysgerrighed parret med stor opdagelseslyst, bliver der ikke taget ét eneste billede.

Hvis fotografen omvendt kun er i besiddelse af opdagelsestrang, men ikke evner at vide, hvornår tempoet skal sættes ned – måske endda helt i stå – så bliver der heller ikke taget et eneste billede.

Billedet af musvågerne, der slås om haren, er resultatet af fotografens viden om fuglenes adfærd og deres sult.

Men billedet viser også, hvorfor tålmodighed er afgørende for et godt billede. Med den døde hare liggende som fristelse er det indlysende, at man ikke skal piske rundt for at finde motivet. Men selv den viden er ikke altid nok til at holde en fotograf i ro. For ofte er det langt sværere at sidde stille og vente, end det er at piske rundt på evig jagt. Man tror ganske enkelt, at selve jagten bliver en del af resultatet.

Sådan er det desværre ikke.

For i det øjeblik, jagten er overstået, begynder selve det fotografiske arbejde.

»Kommer de dog ikke snart ...«, lyder det som et ekko inde i ens hoved.

Eller: »Tænk, hvis de ikke kommer, så sidder jeg bare her ... og hvad?«.

Det har fået mangen en god fotograf til at haste videre. Livet må da være et eller andet sted i nærheden.

Ja, tættere på end man tror.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere