Foto med kort levetid

Det er torsdag, og jeg har lige spist frokost. Klokken er 13, og jeg skal skrive Set i ugen.Politikenfotograf Finn Frandsens billede af Statsfængslet i Nyborg ligger øverst på www.politiken.dk. Billedredaktøren fortæller, at en af mine fotografkolleger i Huset for nogle dage siden var ude på opgave og sendte billeder hjem. To timer senere kom han hjem fra opgaven og spurgte undrende, hvorfor hans billede ikke var på nettet. Det har det da også været, lød svaret. I mellemtiden var der bare kommet noget nyt på. Og så var billedet væk fra netavisen igen. Hurtighed er en kvalitet for en netavis. Nettet er fantastisk, de færreste af os vil undvære det – eller rettere sagt kan undvære det. Et fabelagtigt behov, som ingen af os havde for 10-15 år siden, er skabt. Selv bruger jeg nettet meget til at se fotografier på. Jeg kan se rigtig mange gode billeder fra fotografer over hele verden, som det for 10-15 år siden ikke var muligt for mig at se. I mange år har et kvalitetsmål for fotografi hos mange været, at billedet står stille. Helt konkret fastfryser fotografiet et brøkdel af et sekund, og netop den brøkdel af livet, som straks efter er fortid, er evighed på fotografiet. Fotografiet bliver stående, og siden det første foto blev taget i 1826, har vi oftest set fotografiet på papir af forskellig kvalitet. Fotografiet i din avis er der, lige fra du åbner din avis, til du smider den ud, fyrer op med den eller pakker fisk ind i den. Du bestemmer selv, om du vil se se/læse din avis nu, i aften, i morgen, eller gemme avisen. Fotografiet bliver stående. I takt med tiden bliver det meste fotografi/journalistik på din netavis ikke stående særlig lang tid ad gangen. Og det er meningen. Når verden ændrer sig, hvilket den gør hele tiden, ændrer din netavis sig også. Et nyt fotografi bliver hurtigt gammelt. Endnu flere nye kommer til. Det er kvaliteten for din netavis. To forskellige kvalitetsbarometrefor fotografi står nu over for hinanden: det hurtige, hvis kvalitet er autenticitet og hurtighed, og det langsomme, hvis kvalitet er, at det er gennemarbejdet og langsomt. Vi har kun set toppen af isbjerget med hensyn til internettets indflydelse på vores liv. I dag skal alt gå hurtigt. Det kan ikke gå hurtigt nok. Det medie, der bringer nyheden først om, at prinsen har tabt sin vielsesring på bunden af et hav, og dermed får høje læsertal, er de sejeste i klassen. Nogle gange, når jeg slukker – eller rettere sætter min computer og telefon på vågeblus – kan det et kort øjeblik gå så langsomt, at jeg tillader mig at spørge mig selv, hvad jeg overhovedet skal med alle de billeder, jeg hele tiden har mulighed for at få ind i mit hoved. En mulighed jeg sjældent vælger fra, fordi jeg er et moderne menneske – eller i hvert fald gerne vil være det – og gerne vil kunne snakke med. Der er de konkrete billeder, fotograferet af mig selv og mine kolleger her på avisen, og billeder fra de mange billedbureauer verden over. Og så er der alle de andre billeder, som er overalt omkring os. På bussen, i nakkestøtten i taxaen, i fjernsynet, i stuen, i køkkenet, i soveværelset, og ... jo, jeg burde da også have en computer på lokummet. Tænk, hvis jeg gik glip af noget. Men der er også nogle, der siger, at det langsomme snart bliver moderne. Det har jeg læst, men jeg læste bare hurtigt en nyhed om det, så jeg kan ikke huske det præcist ... På de timer, jeg har brugt på at skrive denne klumme, har Finn Frandsens billede af Statsfængslet i Nyborg bevæget sig fra toppen på www.politiken.dk og ikke bare ned i bunden, men helt ud af sitet – jeg må øve mig på at skrive Set i Ugen hurtigere.