Ædende ondt

Det er det, man med en forslidt kliche kalder livet.

Som vist nok har sin egen indbyggede mening, selv om man ikke altid kan se eller forstå den.

På Christiansborg blev tingene til gengæld bøjet i neon, da nærværende billede blev taget i mandags. Fra venstre mod højre ses Kristian Thulesen Dahl, Birthe Rønn Hornbech og Peter Skaarup. De to herrer er som bekendt fra Dansk Folkeparti og Rønn Hornbech integrationsminister og fra Venstre.

Når nogen siger om et billede, at det er »sødt«, plejer jeg at sige, at det er noget vrøvl, for et billede kan ikke være »sødt«. Det kan saftevand eller marmelade, alt efter hvor meget sukker det indeholder.

Et billede kan forestille noget »sødt«. Noget rart og noget, vi tolker som behageligt. Men da fastlagte definitioner og regler ofte begrænser, mere end de udvider, så vil jeg med det samme gerne dementere overnævnte påstand. For nærværende billede – taget da de tre politikere skulle orientere om deres aftale i forbindelse med EU’s regler om arbejdskraftens fri bevægelighed – er et ædende ondt billede.

Den tidligere så feterede enfant terrible, Birthe Rønn Hornbech, Politiken-læsernes borgerlige yndlingsidol, bliver holdt i et fysisk jerngreb af de to DF’ere. Da Rønn Hornbech i sin tid lod sig overtale til at blive minister, gav hun i glæde og eufori, eller hvad det nu var, Fogh Rasmussen et knus på Christiansborg Slotsplads, og alle tænkte, at nu kommer der anstændighed, empati og regulær medmenneskelighed ind i den danske udlændingepolitik.

Naive var vi. Kvæg-dumme.

For siden da har det været noget ud over det sædvanlige at følge Rønn Hornbechs adfærd. En deprimerende oplevelse næsten på højde med Ny Alliance. Forskellen på Khaders og Rønn Hornbechs deroute er bare, at Khaders ingen konsekvens og betydning har for andre, mens Rønn Hornbechs har betydning for tusinder af mennesker.

Nærværende billede giver svar, men stiller også nogle spørgsmål. Skulle billedet have en overskrift, var det selvfølgelig, at det – endnu en gang – skæres ud i pap, hvem det er, der bestemmer i Danmark. Og det er ikke Rønn Hornbech og hendes statsminister.

Det er de to mørkklædte herrer og deres partileder. Alene den kendsgerning, at det ikke er en repræsentant for de to regeringspartier plus en fra DF, der stiller op, men to (2) fra DF og kun den enlige repræsentant fra Venstre. Så er magtforholdet demonstreret, så ingen kan være i tvivl. Det er billedets mest entydige svar.

Det største spørgsmål, det rejser, er lidt mere komplekst i sine mange lag. Det lyder primært: Hvad foregår der inde i Birthe Rønn Hornbechs hjerne? Hvordan kan en politiker, der tidligere var højt respekteret for sin kompromisløse fastholdelse af basale menneskerettigheder på så kort tid udvikle sig til en indelukket, dårligt kommunikerende, vrissende og eftergivende minister?

Det er ikke sikkert, at vi nogensinde får det at vide, og når man ser nøje efter på billedet her, hendes indadvendte ansigtsudtryk, siddende dér, stirrende ned foran sig, låst inde mellem de to mørkemænd, så er det heller ikke sikkert, at man har lyst til at vide, hvad der i virkeligheden farer gennem hendes hoved.

Et ondt billede, det gør ondt at se på.