Eminent

Det er hverken nyt eller overraskende at politikere tænker over, hvordan de ser ud.

Og fordi selve udseendet og personens evne til at optræde næsten nogle gange synes at være en stor del af selve indholdet, har vi som tilskuer vænnet os til også at bedømme politikerne på deres ydre. Det er ikke nok at have gode evner i det retoriske og rigtige politiske meninger. Hvis de ikke sælges visuelt overbevisende, risikerer budskabet at blive overset.

Paris Hilton og Anders Fogh Rasmussen ligner hinanden. Den første er kendt for at være kendt, men vil nu også gerne tages alvorligt, hvorfor hun målrettet er gået ind i modebranchen. Efter sigende rejser hun rundt med et følge der er større end Barack Obamas, og hun løfter formodentligt ikke et øjenbryn uden at det er koreograferet og planlagt som en perfekt fotomulighed. Det er jo selvvalgt, men mon hun forlænger sine toiletophold bare for at være nogle få minutter i fred? Under alle omstændigheder er Paris Hilton dygtig til sin metier, nemlig at blive set.

Det er statsminister Anders Fogh Rasmussen også, men modsat Hilton har han masser af substans han skal sælge. Det sås i ugen der gik. Han kom hjem fra sin ferie i mandags og alle var spændt på, hvordan han ville slukke EU-domstolsbranden. Tidligere år er hans hjemkomst fra ferien blevet markeret med effektive, dagsordensættende udsagn. Efter devisen, »Far er kommet hjem, nu skal I høre hvad vi gør«. Og det har virket hvert år.

I år skulle han slukke en brand, og det gjorde han på denne måde: Om mandagen sagde han ikke noget, men tirsdag inviterede han en lille udvalgt skare pressefolk ind i sit kontor på Marienborg. Men først havde han taget imod dem ude på gårdspladsen. Da han kom ind i kontoret sørgede han for, at fotograferne var på plads, inden han satte sig.

Da han havde sat sig, tog han sin jakke af. Det fotograferede fotograferne. For de elsker at fotografere, når der sker noget, for det giver logisk nok variationsmuligheder, at der er andet at se på end blot et talende ansigt. Det ved Fogh og hans stab af vejledere og mediemanipulatorer udmærket.

Dagen efter fyldte billedet af Fogh der tager jakken af Politikens forside med en fremhævet start på billedteksten »I arbejdstøjet«. Billedet fyldte et helt opslag i B.T., og med en underrubrik om at trække i arbejdstøjet, det samme billede sås i Ekstra Bladet og Fyns Stiftstidende. I arbejdstøjet? Manden er som sagt ved at tage jakken af. (... som om det ikke var nok, havde vi guddøde mig også anbragt et portræt af samme Fogh på side 2 ...).

I torsdags inviterede Fogh to aviser til hver at få et interview med ham. Han ville gerne fortælle om sine nærmeste planer. Derfor kunne du i fredags læse et interview med ham i Politiken og Jyllands Posten. Plus se nyoptagne fotografier af ham. Så blev det fredag, og her havde Venstre deres årlige sommermøde. Det gav naturligt nok omtale i de elektroniske medier og lørdagsaviserne. Og mon ikke der i dagens aviser er diverse analyser, kommentarer etc.?

Med eminent planlægning og perfekt timing er det lykkes Fogh i ugen, der gik, totalt at sætte sig på medierne. Det er ganske enkelt dygtigt gjort. Det sker, at der på nogle af de møder, der dagligt holdes på Politiken er en idiot der forsigtigt fremstammer, om vi dog ikke skal nedtone dækningen af Fogh, men når et anseligt par stirrende øjne har lukket kæften på staklen, og igen fortalt ham, at »Fogh er altså landets statsminister ...«, så fortsætter mødet.

Nej, det er bestemt en problematik vi diskuterer, og vi forsøger også at agere som andet end kvæg med ring i næsen. Men det er svært, for det er virkelig sælgers marked, når det drejer sig om Statsministeren. Og det ved Fogh Rasmussen og hans folk alt om.