0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Manden med papkassen

Jeg ser på et billede af en mand på gaden med en papkasse i sine arme. Om næste hjørne forestiller jeg mig, at han går forbi en anden mand med en papkasse – som dog bor i sin.

Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Manden med papkassen i sine arme skal sikkert hjem til sin fede New Yorker lejlighed.

Men kan en mand, der går på gaden med en papkasse, betale husleje næste måned? Det tror jeg ikke.

Sammen med 25.000 kolleger i den nu tidligere amerikanske bankgigant Lehman Brothers blev manden sat på gaden i mandags. Hans eks-chef i Lehman Brothers, Richard Severin Fuld, blev ellers sidste år kåret som bankbranchens bedste topchef og scorede en bonus på 110 millioner kroner for sin fine indsats.

De 25.000 fyrede har næppe fine millionbonusordninger på kistebunden.

De er fyret. Surt, uanset om man har en fed New Yorker lejlighed, eller om man bor ude i Brooklyn med tre børn, en hund, en kat og en ægtefælle og et lille hus, der i øvrigt er faldet i værdi.

Hvordan ser dagen ud i morgen? Eller hvad med den første i næste måned, når der skal betales husleje. Børnenes skole. Afdrag på bilen. Og ferien – den røg også.

Jeg så i TV, at mine amerikanske fotografkolleger fotograferede disse mænd vandre ud af hoveddøren til Lehman Brothers. Jeg tænkte ved mig selv, at billederne bliver vildt dårlige. Og så er billederne også gamle, når vi ser dem dagen efter i avisen. Nej – det holder ikke at stå der og fotografere mænd med papkasser i armene, som bliver filmet til tv-nyhederne.

Jeg har ofte en indre dialog om, hvordan jeg som fotograf skal dække begivenheder til morgendagens avis, som vises i tv, mens jeg fotograferer. Jeg føler mig sårbar, og på dårlige dage tænker jeg, nej det er også for langt ude at stå her og tage ’gamle’ billeder.

Men jeg tager fejl. Og det minder billedet her mig om. Det undrede mig noget, at jeg kiggede på billedet i mere end to sekunder. Men jeg bliver ved billedet, for det er jo rigtig godt. Desværre dårligt fotograferet – det vender jeg tilbage til.

Men se lige engang på det interessante i dette billede. Blikket er fjernt. Den klassiske blå skjorte hænger lidt skævt. Og blå skjorte og papkasse matcher hinanden på en måde, der fortæller mig, at noget er ikke helt normalt her.

I øverste venstre hjørne tårner New Yorker skyskrabere sig i vejret. Til højre i baggrunden for manden kigger en sort kvinde efter manden. Der er også presse med kameraer rettet mod manden. Men jeg synes, de forstyrrer historien i billedet.

Jeg ville rydde op og tage billedet på en anden måde med mit kamera, men det er også nemt at være bagklog.

Så det vil jeg være. Jeg ville rette koncentrationen mod mandens ansigtsudtryk, hænderne der bærer papkassen, skyskraberne, måske enkelte nysgerrige (ikke presse), der kigger undrende på manden.

Og væk med de andre pressefolk. Historien handler ikke om, at der står en masse pressefolk oven i hinanden for at fortælle historien – den egentlige historie er, at det er surt ikke at kunne betale husleje.

Det er ikke sjovt at blive sat på gaden – så tror jeg, at man har det vildt dårligt og føler sig meget alene i verden. Derfor skal han være alene på billedet. Nede mellem skyskrabernes skygger.

Da jeg så tv-billederne og samtidig skulle høre, hvad speakeren sagde, og samtidig lige skulle kaste et blik på de rullende nyheder i bunden af skærmen, nåede jeg slet ikke derind, hvor jeg fik menneskeliggjort historien.

Billedet i avisen stod stille, og jeg kunne nå at tænke over det.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere