Det iscenesatte fotografi

Hvad har en mark med ’Nibelungens ring’ at gøre? Hørte jeg nogen sige. Skal den da have det?, tænkte jeg. En mand, en mark og en hel masse papirer prydede avisens forside og forsiden af 2. sektion i tirsdags. I alt fem billeder. Operachef Kasper Bech Holten var blevet fotograferet til et interview i forbindelse med, at hans opsætning af Wagners ’Nibelungens ring’ nu er udkommet på dvd. Der var mange reaktioner på billederne. Hvorfor står han på en mark? Hvorfor er der brugt så mange billeder? Ligner de ikke hinanden? Hvorfor ligger papiret på marken? Hvad er det for noget papir ...? Det er jo fint, at fotografiet sætter nogle tanker i gang og får folk til at reagere, det er vel meningen med det hele? Den fotografiske stil, fotograf Martin Bubandt har benyttet sig af, bruges meget af magasiner som for eksempel Euroman og Ud & Se. En slags iscenesat fotografi, hvor scenen ikke nødvendigvis har andet formål end at skabe en visuel ramme om den person, vi skal forholde os til. Det sjove er, at der i dette tilfælde, efter at det første iscenesatte billede er taget, opstår en spontanitet på stedet, der åbner for brugen af flere billeder: Kasper Bech Holten står i sit fine tøj på en mark, med hænderne i lommen, og kikker tænksomt på sine nodepapirer, der ligger spredt. Billedet er taget, og operachefen begynder at samle papirerne sammen. Martin Bubandt fortsætter med at fotografere og får lavet en række billeder; en film, der ender med, at Holten står med en samling krøllet papir i favnen, sved på panden og slipset i uorden. Er her en dybere mening? Behøver der at være det? En mand får udgivet en dvd med en opera – hvad havde været den lette løsning på den opgave? Mand ved operahuset? Mand på scenen iført et kostume? Mand med dvd? Nu vælger fotografen og chefen at give det en chance ude i naturen. Først Kløvermarken, der ikke fungerer fotografisk. Derefter Kongelunden – Kasper Bech Holten giver udtryk for, at det føles rigtigt. På deres vej rundt i virkeligheden i fotografens bil har fotografen og operachefen snakket om dvd’ens funktion med at få operaen ud af operahuset. Kasper Bech Holten snakker om at give slip, og at dvd’en nu er ude af hans kontrol og lever sit eget liv. Er det derfor, at symbolet på operaen, nodepapirerne, ligger på marken ud i naturen? Sjovt – set i sammenhæng med, at journalist Michael Bo og Kasper Bech Holten i interviewet er enige om, at Operaen er og bliver »antinaturalistisk«. Om mit tankespind holder som forklaring på, at fotograferingen skete på dette sted og på denne måde, skal jeg ikke vurdere. Men en fotograf, der kan få en operachef til at bruge tre en halv time på at lade sig fotografere, som medbringer og opstiller et tungt og uhåndterligt flashanlæg til en fotografering på en mark og en stige til at kravle op på, han skal ikke høre et ondt ord fra min side ...Tværtimod!