Slå os gerne i hovedet

Måske ikke en særlig original titel, men alligevel dækkende for det billedet gerne skulle være, nemlig et aftryk af en begivenhed, som i et enkelt udtryk kan viderebringes og forstås. Kun fulgt på vej af en kort forklaring på spørgsmålene Hvem, Hvad og Hvor. Jeg får – heldigvis – både breve og mails fra læsere, som enten er utilfredse eller tilfredse med vores brug af billeder. Nogle gange prøver jeg at forklare, hvad der foregår oppe i vores hoveder, andre gange, og det er ikke sjældent, må jeg give brevskriverne ret. Én af gengangerne blandt kritikpunkterne er, at billederne i avisen er for store. Nogle henviser til bestemte billeder bragt i forbindelse med en bestemt artikel, andre er generelt utilfredse med størrelsen. De vil have noget mere tekst, nogle flere artikler. De sidstnævnte er jeg dels uenige med, hvorfor jeg aldrig giver dem ret, og så jeg er jo heller ikke en selvmordspilot, der er ude på at få lukket Fotoafdelingen. De, der henviser til et bestemt billedes alt for store størrelse, har derimod ofte fat i den lange ende. Fotografierne i avisen kan selvfølgelig blive for store, men som oftest er der altid forklaringer på hvorfor. De er ikke lige gode hver gang, men de kan f.eks. lyde: ”Ja, men ½ time inden deadline, var vi nødt til at tage den ene historie af, fordi vi ikke kunne få fat i kilden, så vi måtte gøre billedet større”. Eller måske tog vi bare fejl, og overvurderede billedets kvalitet. Nu har vi altså forpligtet os til at levere et billede dagligt, som helst skulle have en eller anden form for aktualitet. Og give mening, være godt fotograferet, let aflæseligt. Flot, undrende, spørgende, provokerende. Ja, hvorfor ikke? Men inden vi nåede så vidt, har vi diskuteret op og ned ad stolper, for pludselig bliver det meget presserende at kunne definere, hvad et bestemt billede skal kunne på et bestemt sted. Første sektion er avisens nyhedslokomotiv, så skal billedet være af den ’nyhedsagtige’ type, eller kan det motivmæssigt være ovre i feature genren? Featuregenren, det lyder som en mundsygdom. Der skulle have stået ’Frit Emne’. Og en nyhed fra døgnet der gik? Siden skal afleveres tidligt, så det vil aldrig være muligt at tage et aftenbillede og have det i næste dags avis, først i avisen der udkommer 1 ½ døgn senere. Aktuelt? Når jeg hører ordet ’nyhed’, og ser det billede jeg tror følger med, så ser jeg et billede, der er ekspressivt i sin form, som beskriver noget dramatisk på en dramatisk måde. Sådan er det ikke. Et eksempel: Mens jeg skriver dette er der netop kommet et klokketelegram (hvilket betyder, at det skønnes at have en stor nyhedsværdi) fra Ritzaus Bureau, som fortæller at Nationalbanken hæver renten. Det er saftsuse en af de tunge nyheder, for en rentestigning vil få betydning for os alle. Men billedet der skal følge nyheden? Røv og nøgler, for at sige det lige ud. De tre tøser på nærværende billede, som er fotograferet, inden de i onsdags skulle i biografen, er ikke en af ugens tunge nyheder. Men hvis man ser godt efter, så er det en præcis beskrivelse af den måde mange mennesker er sammen på. Vi er nemlig sammen hver for sig. Én studerer sine negle, en anden sms’er og den tredje taler i mobiltelefon. Et stille billede beskrivende en hel normal situation i det herrens år 2008. Og lur mig om der ikke kommer flere af den slags. Slå os gerne i hovedet, hvis I synes, at vi er faldet i søvn.