Man kender Anders Fogh Rasmussen som et gennemkontrolleret menneske. Altid velforberedt, determineret, formel, overskudsagtig, energisk, beslutsom, veltrimmet, grænsende til pedantisk og emsig. Lige indtil i mandags. Dagen hvor han blev fotograferet i et kontrolløst sekund. Anders Fogh Rasmussen har i sine syv år som dansk statsminister ellers været udsat for lidt af hvert. Da en ung aktivist i 2003 kylede rød maling over Anders Fogh Rasmussen i protest mod dansk støtte til krigen mod Irak, blev Fogh ikke i en eneste tv-reportage eller billede set i et kontrolløst øjeblik. Tværtimod ser vi den daværende statsminister fattet skridte i sikkerhed for pressen og overfaldsmænd. Stadig med maling i ansigtet og over jakkesættet og bærende en blå mappe sikkert i hånden med papirer i sirlig orden. I 2008 løb Anders Fogh iført stramt, moderne Nike-løbe-udstyr sammen med hundrede Facebook-venner ved Marienborg i Lyngby. Efter løbet mødte den fremmødte presse en stadig overordentligt beleven statsminister omgivet af sine sveddryppende venner fra cyberspace. Stort smil, overskud, stadig perfekt siddende hår og med en kildevand i hånden. Selv Christoffer Guldbrandsens dokumentarfilm ’Fogh bag facaden’ viser ikke et eneste klip, hvor Fogh nøler eller fremstår ubeslutsom. Til stadighed viser filmen brutal beslutsomhed, overbevisende taktisk og strategisk forberedelse og en mand, der for enhver pris vil nå sine veldefinerede mål. Hvis man i alverdens billedarkiver søger på Anders Fogh Rasmussen, vil man finde de samme billeder igen og igen. Billeder af en mand, der er velforberedt og veltrimmet. Altid korrekt klædt til enhver lejlighed, skjorteærmer, når han vil være folkelig, og i ulastelig habit ved formelle lejligheder. Vi husker billederne af Anders Fogh og George W. Bush, der dunker hinanden jovialt på ryggen og giver næve i venskabelig forening med brede smil. Verdens mægtigste mand møder sin allierede. Begge er iklædt kortærmede lyseblå skjorter, og når de skridter, skridter de i takt. Det er sådan, det ser ud, når to stringente og velforberedte statsledere møder hinanden. Og det var sådan, vi kendte ham. Lige indtil billeder og tv-optagelser af Fogh Rasmussen i armslynge gik verden rundt og blev bragt på forsiden af Politiken og andre danske aviser tirsdag i denne uge. Fotografiet fra Istanbul er taget af fotografen Usta Ibahim under Civilisationernes Alliances konference. Billedet på Politikens forside bæres af ledeordet: Slynggreb. Forhistorien om billedet er helt enkel og banal. Den nyudnævnte generalsekretær i Nato skal natten til mandag på toilettet på sit hotelværelse. Da han formoder at vende tilbage til sin lune dyne, har han fejlorienteret sig og kaster sig ned ad en trappe i stedet for på sit bløde leje, og den højre arm ender i en slynge. Anders Fogh Rasmussen har nidkært gennem måneder kæmpet for sit nye embede som Nato-generalsekretær og skal dagen efter uheldet i dialog med den muslimske verden i denne uklædelige tilstand. Fotografiet viser generalsekretæren, der nølende fumler med at få hovedtelefonerne placeret korrekt. De normalt så pertentlige papirmapper er endt i et kaotisk vildnis. Tænk at Anders Fogh skulle blive generalsekretær i Nato, før vi skulle se hans første øjeblik uden aldeles komplet kontrol.