Kære Mor

Lyt til artiklen

Selv om det snart er 20 år siden, at du døde, så lovede jeg jo at skrive til dig, når vi fik en ny statsminister.

Så nu kan du tage det helt roligt, alt bliver bedre fra nu af.

Jeg er sikker på, at ham den nye er helt anderledes, for han må have lært nogle fiduser af ham, han afløser. Han kan umuligt gøre som ham den anden, den nye må da have opdaget, at ærlighed varer længst, og at det lønner sig at have orden i papirerne.

Hvad siger du, tror du ikke en døjt på den nye og hans ministre?

Stop lige en halv, det kan da godt være, at hende den lyslokkede kørte politiet i sænk og nu nationaliserer Danmarks største bank ad bagdøren, men hun gør det jo i den bedste mening.

Og du var da selv noget rød i kanten, så hvorfor ikke også give dem en mulighed for på egen krop at opleve, om der dog ikke var et par eller tre fiduser, man med fordel kunne stjæle fra den socialistiske basismodel.

Du er simpelthen blevet så mistroisk på dine gamle dage. Du bliver da nødt til at give ham den nye en chance.

Jamen, han ligner for eksempel en helt almindelig dansker. Lidt for rund og mig bekendt er han ikke præget af tvangstanker, hverken når det gælder motion eller alkohol. Ja, rygtet siger endda, at han holder meget af øl.

Det gør jeg jo også selv, det ved du. Det bliver man da ikke et dårligt menneske af, vel? Og hvis han ryger i smug, hva’ så, det er der så mange, der gør.

Nej, nu må du sgu holde op, er det ikke ham, der er den rigtige statsminister? Hvorfor siger du, at han er skyggestatsminister, og at det er hende den spidsmundede, der i virkeligheden bestemmer? Fordi det har været sådan i mange år, behøver det jo ikke at fortsætte?

Ja, bliv du bare ved med den dér skidtsnak, men du ved jo udmærket, at man ikke sådan uden videre kan skifte folket ud. Rotér du bare nede i dit hul, men det er altså dem, der stemmer ved valget, som bestemmer.

Prøv nu bare at se på det her billede. Manden griner i hele sit ansigt. Griner som i griner, jeg ved bare ikke af hvad. Det kunne godt se ud, som om han er kommet i tanke om en sjofel vittighed, men på den anden side, så sidder han nede i folketingssalen, og det er vel ikke lige det sted, hvor sjofle vittigheder presser sig på?

Det må du da give mig, hvornår så du ham den anden bare ligne et almindeligt menneske i ansigtet? Han tabte jo kun kontrollen, når halvdelen af hans krop var bundet ind i bandager.

Nej, Mor, den negativitet klæder dig bestemt ikke, og jeg håber minsandten ikke, at det er et gen, jeg har arvet ret meget af.

Det viser sig jo altid, at hvis man ser lyst på tingene, så bliver man meget bedre til at ordne de problemer, der tårner sig op.

Ja, nogle gange kan man næsten komme til at glemme alle de kedelige ting. Det kunne du godt lære noget af, Mor.

Per Folkver

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her