Det er vigtigt med kritiske læsere. Ellers kan det nemt ende med, at vi går rundt på Politikens redaktion som en osteklokke midt i samfundet og tror, at vi gør alt ting korrekt. Hver eneste dag forsøger vi med alle midler, at give dig mulighed for, at tage velinformerede beslutninger ud fra det du ser og læser i avisen. Det gør vi med nyheder i ord og billeder, som bringer fakta frem, det gør vi med analyser, som sætter tingene i perspektiv, og det gør vi med debat, som provokerer til eftertanke. Vi skal ikke kun lave historier om de ting, vi synes er væsentlige. Vi har faktisk en forpligtelse til, at beskrive hele virkeligheden, som den viser sig rundt omkring os. Lige nu. Der er lige så stor forskel på kritiske læsere, som på dig, mig og vore gode naboer. Det kan jeg se og læse i min indbakke på mailen, når vi på avisen en gang imellem overtræder grænsen – dér, hvor du synes, grænsen går. Og det gør vi heldigvis ofte. For hvis du aldrig får en visuel oplevelse i avisen, hvor du føler væmmelse, ubehag eller trækker en rynke over næsen, ville vi simpelthen ikke gøre vores arbejde godt nok. Vi skal forsøge at fange så mange nuancer og kontraster, at du selv kan stykke dit eget, hele billede sammen. Det er meget forskellige fotografier, der har rørt i følelsessuppen denne uge. Et af de fotos, som har tiltrukket sig opmærksomhed viser en død mand i en indkøbsvogn i Brasilien. Vi kan ikke se ansigtet eller genkende personen, fordi han ligger under noget affald. Billedet bringes ikke for effektens skyld, men fordi vi mener, at det er journalistisk velbegrundet. Det dokumenterer de voldsomme bandekrige i Rio de Janeiro, der er værtsby for OL i 2016.
Alene i sidste weekend mistede 25 mennesker livet. Menneskeliv der er så lidt værd, at det behandles som skrald. Det synes vi er vigtigt at vise dig. Og at huske på, når der om nogle år laves ny verdensrekord på 800 meteren på et stadion et sted i byen. Et andet billede, der har trukket læsere til tastaturet, viser en kvindemund i nærheden af en tissemand. Det blev brugt som henvisning til en artikel i Bøger. Her er det ikke så meget billedet i sig selv, som læserne har reageret på, men mere placeringen på forsidens top. Fotoet er endvidere brugt til artiklen om seksualoplysning inde i sektionen, men det er der ikke kommet klager over. Altså er det ikke kun motivet, men i endnu højere grad konteksten billedet bringes i, der er afgørende for vores opfattelse. Og det skal vi tænke over i vores valg af billeder. Politiken har altid kæmpet for frisindet, og jeg mener ikke, at hverken børn eller voksne tager skade af at se billedet. Måske kan det endda bruges som afsæt til at forklare om livets og kærlighedens mange mysterier. Vi kan godt opstille principper for vores billedvalg, men vigtigst er diskussionen inden vi trykker avisen. For vi skal ikke censurere virkeligheden, men vi skal snakke om den og afmystificere den. Også sammen med vores børn. Det kan vi bruge billederne til. Hvad enten vi kan lide dem eller ej. Du må endelig skrive til os, når du synes grænsen er nået. Det kan godt være, at vi ikke bliver enige, men vi bliver begge meget klogere.
