Sådan en dag, hvor halvdelen af Danmarks befolkning sidder klar foran fladskærmen og venter på den forløsende afsløring af, hvem der er gerningsmanden i søndagsserien ’Forbrydelsen’, kan jeg ikke lade være med at sammenligne tv-krimier med de meget voldsomme kriminalsager, der har fyldt medierne den seneste tid. Nogle forbrydelser har fået pressens fokus i kraft deres spektakulære udførelse som for eksempel de voldsomme millionrøverier mod værdidepoter, hvor brændende biler og partisansøm har været inde i billedet.
Andre gange er det tragiske drabssager, der kommer på alles læber som fornavnet på offeret efterfulgt af ’-sagen’. For eksempel ’Kirsten-sagen’ og ’Lisbet-sagen’. Eller andre ulykkelige sager, hvor personer forsvinder af den ene eller anden grund, og hvor vi følger pårørende og hjælpere i kamp mod tiden, mens de søger i vandløb og vådområder efter den forsvundne – og efter håbet.
