Som at være der selv’, står der med store håndmalede bogstaver på Ekstra Bladets facade på Rådhuspladsen. Det er en reklame for deres nye satsning på nettet, hvor brugere kan følge med i direkte videotransmission fra aktuelle begivenheder. Teknikken er simpel. Et videokamera er forbundet med kabler til en rygsæk, som fotografen går rundt med, og herfra kan sendes direkte til Ekstra Bladets redaktion – og videre ud til alle os, som bruger forskellige nyhedssites. I denne uge, hvor en række demonstrationer mod COP15-topmødet udviklede sig til masseanholdelser, fulgte Ekstra Bladet med på gaden, og TV 2 News var også til stede – fra en helikopter lavt flyvende og højt larmende over byens tage. Vi andre kunne på den måde følge med overalt. Det var næsten som at være der selv. Vi har prøvet det før. I direkte liveudsendelser fulgte vi med, da det andet fly ramte World Trade Center i New York. Folk kastede sig ud fra højderne i de to tårne, mens vi kiggede på.
Og den vestlige verden sad åndeløs og så et af byens stærke symboler kollapse i en kæmpe støvsky. Direkte. Kombinationen af billeder og lyd rammer mange af vores sanser. Det er som sagt næsten som at være der selv. De seneste hektiske nyhedsdage har TV 2 News kørt på mange tv-skærme herinde på Politikens redaktion. Det har været et af værktøjerne i vores dækning af urolighederne. Vi har selvfølgelig haft et større beredskab af både fotografer og journalister, der i mange timer hver dag har rapporteret hjem til redaktionen. Både fra gaden og fra de politiske forhandlinger bag Bella Centers mure. De elektroniske mediers styrke er at give overblik, mens nyheden sker. Men vi bliver revet med i et tempo, hvor vi ikke længere selv bestemmer, hvad der lander i vores hjerne. Det er ligesom reklameblokkene, der pumper os med tilbud på tidspunkter, hvor vi ikke holder fornuftens skjold oppe og derfor ikke kan se tingene i et større perspektiv. De trykte medier er ikke hurtige, men til gengæld har vi tid til at sætte os ind i sammenhængene og baggrunden. Og forklare den til vores læsere. Tv-stationerne har ofte så travlt med at have travlt, at der ikke er tid til at nuancere historien. Tid giver mulighed for at reflektere over udsagn, konflikter eller oplevelser. Og fokus forsvinder, når demonstranter og politi drysser salt i såret og peber i ansigtet på hinanden. Vi glemmer helt, hvorfor de slås. Vi snakker politistat og klimafængsel i stedet for klima. Det er på dage, hvor vi sidder klinet til skærmen og følger med i dramatiske nyheder, at det bliver endnu tydeligere, hvor vigtige aviser er. Vores styrke ligger i langsomheden. Det er dig, der bestemmer tempoet, når du læser.
