Himmel og jord– og alt det midtimellem – er et virvar af hvide snefnug, der usystematisk vælter rundt mellem hinanden. Det er næsten ikke til at se, hvad der er op, og hvad der er ned, selv om man kigger rigtig godt efter. Langsomt begynder fnuggene at dale ned og lægge sig til rette på alle vandrette flader, som om nogle trækker en hvid dyne hen over. Sigtbarheden bliver atter god. Altså lige indtil en eller anden igen får lyst til at hvirvle sneen rundt. Jeg synes, at mediedækningen af snevejret tidligere i denne uge havde lidt samme effekt, som når man tager en af de dér souvenirdimser og rytmisk slår armen op og ned, mens man følger mylderet inde bag glasset. Snestorm i kunstig sne. Jo mere man ryster, jo mere sner det. For eksempel gjorde medierne, hvad vi kunne for at skrive om stormen, længe inden det første kolde pust ramte de danske kyster. Og vi fulgte minut for minut med på nettet, tv og i radioen. Vinteren har fyldt rigtig meget den sidste måned. Og med rette. Den koldeste i 23 år. Vi er som bekendt gode til at snakke om vejret. Specielt når vi ikke har andet at snakke med hinanden om. En snestorm kan være en vigtig begivenhed. Og for at der ikke skal gå københavneri i mine tanker, ved jeg godt, at der flere steder i provinsen var lukkede skoler, aflyste busafgange og bulede biler i autoværn på veje, hvor sne havde gjort kørsel alt andet end let.
Men fra den stol, hvor jeg sad og fulgte den hvide front bevæge sig, kunne jeg ikke lade være med at blive irriteret på os selv – altså medierne. Ikke over at vi dækkede historien, for det skulle vi, men at vi dækkede den så massivt, inden den reelt var en historie. På fjernsynsskærmen sendte forskellige tv-kanaler direkte fra alle mulige lokaliteter. Flere uden snevejr overhovedet. Men der var bæltekøretøjer med roterende blå blink, der skulle vække vores 112-gen og fange os i en verden af spænding. På avisen kom redaktører og spurgte efter billeder flere gange i løbet af dagen. Men jeg havde ikke noget at tilbyde dem. Hovedparten af vores egne fotografer var i hovedstadsområdet, hvor solen skinnede hele formiddagen.
