Han rammer hver gang

Galathea 3 afsejlede forrige fredag. Hensigten er at komme en tur kloden rundt og undervejs foretage en række videnskabelige undersøgelser. Ved hjælp af indsamlet materiale vil forskerne tage pulsen på verdenshavene. Hvordan har havene det og hvorfor? Vædderen, som skibet hedder, er rigget til med alskens videnskabeligt udstyr og et medieopbud i samme størrelsesorden. For ideen er at gøre videnskaben synlig, mens der forskes, og gerne så synlig, at synligheden får karakter af breaking news. Derfor kan man på de tre store morgenavisers hjemmesider finde dagbøger, videoklip m.m. Galethea 3 er så seriøst, som tænkes kan. Derfor fik jeg også krydderen i den gale hals, da jeg sidste søndag så nærværende billede i Politiken. Det forestiller en mand, der står på et skibsdæk og knalder golfbolde ud i havet. Den ene efter den anden. Og som billedteksten lakonisk oplyste, så kikser han aldrig. Godt for ham, tænkte jeg, mens min krop formede et stort spørgsmålstegn. For sagen var jo den, at han stod på dækket af Vædderen, og at skibet kort tid forinden, under kanonbrag og stor festivitas, havde forladt Amaliekajen i Københavns Havn. Det er jo ikke tilfældigt, at man taler om signalværdi. Eller at kropssproget nogle gange giver udtryk for noget andet end det, ordene siger. Og billedet her er vel det tydeligste, man kommer på en klar hundrede procenter. Inden man har nået at rette sit spørgsmålstegn ud, så står det der og blinker på tavlen: Hvorfor gør han det, koster golfboldene ikke penge, men først og fremmest, hvad sker der med boldene, når de ligger der nede på havets bund? Måske de er af et naturmateriale, der opløses og forener sig med naturen (så ville jeg gerne havde det at vide), men hvis de ikke er det, hvad så? Kommer der et marsvin forbi og fristes til en godbid, eller ligger de bare der og afgiver et eller andet stof, ingen på de kanter har godt af? Enten er den manglende oplysning om golfboldes eventuelle farlighed resultat af glemsomhed, og så er handlingen et eklatant selvmål. Og udtryk for ubetænksomhed. Eller det der er værre. Han kunne jo bare sætte et net op, tænker jeg, så kunne alle boldene rulle ned i en spand, og vupti, det hele kunne begynde forfra. Billedet er et lysende eksempel på, hvor let det er at fjerne læserens fokus fra det væsentlige. For efter at jeg så billedet, var det umuligt at forholde sig til indholdet i artiklen. Så selv om han rammer bolden hver gang, er den samlede effekt af morskaben et vådeskud af rang. Godt fotografi rejser ofte flere spørgsmål, end det giver svar - men med det aktuelle eksempel kan man blot konstatere, at selv det dogme kan misbruges.