0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Skjult kamera er et stærkt våben

Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

NÆRVÆRENDE billede er ugens dårligste, men også ugens vigtigste.

Det forestiller imamen Ahmed Akkari optaget med skjult kamera, mens han sidder i en bil. Han troede, han kun var sammen med meningsfæller, men det var han ikke. For en fransk journalist optog i hemmelighed, hvad der skete, men endnu vigtigere, også hvad der blev sagt. Og ordene var i denne situation langt vigtigere end det, Akkari og hans venner foretog sig. Uanset at der hersker lidt tvivl om den præcise oversættelse af de sagte ord, så er meningen ikke til at tage fejl af, nemlig at man - hvis Naser Khader blev minister - skulle sende en mand og en bombe over til hans ministerium for at sprænge det i luften. Det var dog kun en joke, skyndte Akkari sig at sige, da hele nationen havde set ham begå selvmord for åben skærm, men da var det for sent.

Inden den nuværende videoteknik blev opfundet - og gjorde det muligt at skjule bitte små objektiver i en knap, eller hvor det er, man anbringer det - var vi tilfredse med afsløringer, der bestod af rene lydoptagelser. I dag skal lyden ledsages af billeder for på den måde at opnå en endnu større grad af autenticitet.

Så selv om den billedmæssige kvalitet af Akkarioptagelsen er meget dårlig, så er resultatet af dens informationsværdi modsat meget stor. Vi tror på det, vi hører, fordi vi tror på det, vi ser. Det gør det lettere f.eks. at sælge et udsagn om, at Søren Ventegodt vil befamle sine patienter, hvis vi som seer i al hemmelighed er til stede i hans kontor. Bagefter er det meget svært for den, der er blevet filmet i hemmelighed, at imødegå det, der skete, og i det hele taget at stille spørgsmål til den måde, man er blevet brugt på.

Kommer man og siger, at det viste er ude af sammenhæng med, hvad man ellers mener og siger, så vil det oftest ikke have nogen effekt. For når vi sidder hjemme i stuen og ser hemmelige optagelser med en sælger, der snyder en kunde; Ventegodt, der behandler en patient; handel med narko i Istedgade; eller som her, Akkari, der siger noget mere end uacceptabelt, så er alene det hemmelige aspekt i sagen nok til at dømme den, det går ud over. Som regel med rette, heldigvis.

Billeddokumentationen er simpelthen det stærkeste, der findes - og det alene af den grund, at fotografiet og de levende billeder stadig er det mest troværdige medie, vi omgiver os med. Kun i ét univers accepterer vi, at de levende billeder er fup og fidus, og det er i reklameverdenen (hvilket også inkluderer samtlige musikvideoer, der laves). Her er der indgået en stiltiende aftale imellem sælger og køber, imellem dem og os. Vi ved, at billederne ikke er sande og autentiske, men manipulerede og derfor usande. Men det er o.k., vi køber alligevel skidtet og accepterer, at de smører rigeligt på. Det er jo kun penge, det handler om, og ikke politik eller etik. Bilder vi os selv ind, altså.

Hemmelige optagelser, om det er lyd eller billeder, er et magtfuldt våben. Et våben, det kan være nødvendigt at bruge, hvis det ikke er muligt at indsamle oplysninger på andre måder. Men det kræver en høj moral, både hos dem, der foretager det hemmelige, men også af os, der ser på det. Brugen af hemmelige optagelser skal sætte os i stand til at dømme en sag kvalificeret - og det helst uden at vi gør det i affekt.

Få Politiken leveret alle julehelligdagene

Få Politiken leveret hver søndag i en måned + alle julehelligdagene. Du får 8 aviser for 99 kr.

Kom i gang med det samme

Annonce

Læs mere