Forestiller dette billede en scene fra et bordel?

SIDSTE SØNDAG brugte vi fire sider i PS på at fortælle om højhuset Domus Vista. Bagefter ringede en beboer, som var rystet over vores ensidighed. »Det ligner en lejekaserne i Moskva«, sagde hun, og om nærværende billede, at det lignede en scene fra et bordel. Dagen efter stod en anden beboer inde på avisen og sagde nogenlunde det samme. »Mine venner spørger mig, om jeg bor i en ghetto, jeg tør ikke fortælle nogen, hvor jeg bor«, fortalte hun mig. I en måned, hele januar, opholdt fotograf Mads Nissen sig i Domus Vista. Det var ud fra den simple erkendelse, at det tager tid at lære et sted at kende, og det tager tid at tage andet end blot overfladiske fotografier. Han vidste intet om stedet, da han begyndte, og havde heller ikke nogen dagsorden, som skulle opfyldes. Han ville møde mennesker, og han ville fortælle historier. Politikens fotografer og billedredaktører stirrer dagligt ind i en verden af eksotiske begivenheder. Det gør du som læser også. Trykte medier og ikke mindst de elektroniske er storleverandører af eskapisme, overflade og drømme. Det er efter devisen, at jo mere lort vi omgiver os med, jo mere behov har vi for at lukke af og stirre ind i en tunnel af løgn og forglemmelse - og bare et sekund eller to drømme os ind i en anden tilstand. Vi vil væk, om det er Robinson land eller fedme-bolig-dating-mad-afdelingen er sådan set lige meget. Ingen af os kan leve uden drømmene, og alle vil vi gerne have en tur i lykkens centrifuge. Men sjovt nok, så er det eksotiske næsten altid forbundet med noget, der er langt væk eller i almindelighed uopnåeligt. Men 'det eksotiske' er ikke et skældsord, lige som 'det almindelige' heller ikke er det. Det almindelige er meget mere facetteret og afvekslende, end vi tror, og netop dét kan sagtens være én af grundene til, at nogle af beboerne i Domus Vista ikke kan genkende sig selv. Eller det billede, som de bærer af sig selv. Vi ser ikke altid det, der er os nærmest. Men du kan sagtens opleve det eksotiske inde hos din nabo, eller når du får lov at se din kollegas garderobeskab. Du kan opleve det på din søns lejrskoletur, eller når du står i kø i en farvehandel. Altså lige om hjørnet og inden for rækkevidde. Det gælder udelukkende om at holde kæft og lytte efter. Det var det, Mads Nissen gjorde i Domus Vista. Både tekst og fotografier viser noget, han har hørt eller set. Selvfølgelig er det udtryk for hans oplevelse, set gennem hans briller og fortalt med hans personlighed. Men lige så lidt som jeg kan affærdige nogle beboeres følelser, lige så lidt kan de anfægte Mads Nissens oplevelser. Tilbage står, om vi var ensidige og for fokuserede på bestemte emner og temaer. Jeg lyttede længe til de vrede beboere, hvoraf ingen er med på billederne, og sagde, som sandt er, at jeg er svært interesseret i, hvordan vi bliver læst. Eller forstået, om man vil. Eller som her, misforstået. Andre menneskers opfattelse er man nødt til at acceptere, for et andet menneskes følelser er jo - netop menneskets egne. Men billedet forestiller ikke en scene fra et bordel - hvilket jeg forsigtigt måtte nævne, jo altså var deres egen fortolkning af, hvordan de åbenbart oplever et bordel. Billedet viser, hvordan Bente Jeppesen behandles af fysioterapeut Thomas Bertelsen.