Spørgsmål til Gud

DET KAN KUN VÆRE et spørgsmål om tid, inden Gud får sit eget tv-program. Når det sker, vil alting blive lettere. Når han toner frem på skærmen, vil jeg sidde klistret til stolen, parat med pen og papir for at tage notater. Og når nummeret viser sig på skærmen, vil jeg være den første, der med ivrige fingrer ringer ham op. Endelig kan jeg spørge ham om: - Hvorfor han i den ene ende af verden har skabt kvinden, så hun går hel- eller halvnøgen rundt, sådan cirka fra hun er 10 år gammel, når han i den anden ende af verden straffer kvinder med pisk eller det, der er værre, hvis de kommer til at åbenbare et stykke af deres ankel? - Hvorfor skattestoppet er så godt, når man véd, at de fleste danskere gerne vil betale for det, de får? - Og hvordan kan det være, at Eva Kjer Hansen skifter mening i samme tempo, som jeg skifter underbukser? - Om han ikke nok vil være sød at forklare mig, hvorfor vores manglende forståelse for alle andre tilsyneladende vokser i takt med vores fysiske og materielle rigdom? - Ligesom jeg vil sætte pris på, at han forklarer mig, hvorfor halvdelen af den danske befolkning bliver rigere, hver gang de går i seng, samtidig med at den anden halvdel - dem der ikke ejer deres bolig - bliver fattigere? - Hvorfor er Søren Krarup ikke prædikant i Hans Kirks klitter, men i årevis præst i den danske folkekirke. Gud, det forstår jeg simpelthen ikke, jeg har jo aldrig hørt den mand sige et eneste kærligt ord? - Og hvordan kan det være, at du lader det ene folkeslag efter det andet gå i krig i dit navn, er det fordi, du ikke gav dig tid til at skabe flere Tvivlere? Og jeg vil spørge Gud om: - Han synes, at Den Hvide Mand er klogere og i besiddelse af større visdom og indsigt end alle andre hudfarver og kulturer? For hvis det er tilfældet, kunne han så ikke fortælle os, at man ikke nødvendigvis behøver at kunne lide det, man ser. Men at det er Næstens ret at gøre, som Næsten vil ... dog uden at undertrykke andre. - Men Gud bliver også nødt til at fortælle mig om Frygten. Om den frygt, som mange føler, når de møder det ukendte. - Eller kunne han ikke være sød bare at forklare mig, at jeg heller ikke altid skal forstå det jeg ser, men at ønsket om det i sig selv er en god begyndelse ... på netop forståelse. Og når han har hjulpet mig med disse ikke uvæsentlige spørgsmål, vil jeg renskrive mine notater og sætte mig ved computeren for at læse den korrespondance, jeg er sikker på, at andre vil føre med ham. For der er stadig mange spørgsmål, vi mangler svar på.