De ærlige billeder

ENHVER IDIOT kan fotografere. Det gælder udelukkende om at finde vedkommende, kunne man tilføje. Heldigvis behøver man ikke være idiot for at fotografere, men det er netop fordi, fotografiet er allemandseje, at udtrykket 'enhver idiot kan fotografere' giver mening. Ikke enhver idiot kan tage et trykluftbor i hænderne og fremtrylle en seværdig skulptur af en granitklump, og ikke enhver idiot kan lave et fem retters måltid, der smager, så fuglene synger. Men alle kan holde et fotografiapparat op foran sit øje, se i okularet og trykke på knappen. Vupti, billedet er taget. Det har ti prostituerede fra Vesterbro i København gjort. Nogle af billederne kunne ses i Politiken i fredags, og det er der nogen her på avisen, der ikke syntes ret godt om. Billederne er overfladiske, simpelthen dårlige og 'æstetisk grimme'. De får al for megen eksponering og er i virkeligheden med til at prostituere de prostituerede. Og så er » ... virkeligheden langt, langt mere gruopvækkende, forfærdelig, deprimerende, nedværdigende ... « end det, billederne viser. Det sidste er desværre sandt. Men det er også det eneste, man for alvor kan indvende mod billederne. For det, som amatørfotografen ikke kan, og som den professionelle fotograf nogle gange anklages for at gøre, er at æstetisere sit motiv. Amatørfotografen ejer ikke de redskaber, der skal til for at rydde op i det, som ses igennem søgeren. Derfor bliver billederne tilsyneladende grimme. Det er de ikke, men de skurrer, fordi de ikke, som vi er vant til, har proportioneret størrelsesforholdene og på den måde hjulpet os til en mere præcis aflæsning. Billederne, som kvinderne har taget, er unikke, fordi de lige præcis er det, de giver sig ud for, nemlig et direkte og uredigeret indblik i en verden, som ikke er vores. Narkomaner, prostituerede og andre emner fra det store sociale mørke, har altid været dyrket af dokumentar- og reportagefotografer. Af mange grunde. Siden Jacob A. Riis har den sociale indignation spillet ind, der har været bizarre visuelle historier at fortælle, og tilgangen til dårligt stillede mennesker har ofte været lettere end hos socialt bedre stillede. De rige vil sjældent fotograferes, for så risikerer de at skulle svare på spørgsmålet: »Hvordan er du blevet så rig?«. Og det er træls at skulle besvare. Dernæst misundelsen fra alle os andre. Billederne fra Vesterbro er ikke gode fotografier. Det er de historier, man ser på billederne til gengæld. De er rædselsfulde, skildrende et liv, der udelukkende handler om at skaffe stoffer og så er de - ærlige. De har en autenticitet og ægthed, som selv den dygtigste fotograf aldrig vil kunne få ind i sine billeder. Billederne har den ægthedens styrke, som kun opstår, når den der fotograferer tør rette kameraet mod sig selv. Uanset resultatet.