FORLEDEN UNDER ET MØDE i FN skulle præsident Bush på toilettet. Tisse eller det andet der. Så skrev han pænt en seddel og gav den til Condoleezza Rice, »Jeg tror nok, jeg kan få brug for en toiletpause? Er dette muligt. W«. En fotograf fra Reuters sad bag præsidenten og med et teleobjektiv fotograferede han sedlen og afleverede billedet til sin billedredaktør. Han forstørrede det og behandlede det i Photoshop, så teksten fremstod tydeligere. Og sendte det ud. I fredags var det blandt andet på forsiden af det engelske Times, og Politiken bragte det i en notespalte. Det er både sjovt og interessant af flere grunde. For det første er det med til at menneskeliggøre Hr. Bush. Vi får bekræftet, hvad vi egentlig godt vidste, nemlig at også dronninger og præsidenter har et tarmsystem, der med jævne mellemrum skal udtømmes. For det andet siger det noget om en syg kultur, nemlig at de herrer og damer i de luftlag, åbenbart ikke er gode til at planlægge deres møder. For alle der lever 'mødelivet' ved, hvor vigtigt det er, med mellemrum, at rejse sig fra sin stol, bevæge sig og måske frekventere det nærmeste toilet. Ikke alene kroppen, men også hjernen har godt af det. For det tredje så tydeliggør billedet, at man som politiker på Bushs niveau, altid må regne med, at ens mindste bevægelser og handlinger bliver nøje overvåget. En viden, han og hans stab ellers i højeste grad kalkulerer med. I Danmark satte de det rigtige lys til pressemødet, i New Orleans giver han knus og kram og ved, at det bliver bragt på alle tv-kanaler. I den officielle fremtræden er intet overladt til tilfældighederne. For det fjerde så rejser offentliggørelsen af billedet spørgsmålet om, hvad der skulle have stået, for at billedet ikke var blevet offentliggjort. »I hvilken del af Minnesota ligger Tyskland?«, eller »Jeg skal pisse«, eller »Skal vi ikke bruge A-bomber over Bagdad?«. På Christiansborg står der i reglerne for fotografering og tv-optagelser, at 'Teleoptagelser må kun benyttes, såfremt der ikke derved sker offentliggørelse af dokumenters indhold eller brud på den diskretion, som forudsættes udøvet af pressefolk, der arbejder i folketingsbygningen'. En udmærket regel, som åbenbart ikke findes i FN-bygningen i New York. Det danske pressekorps er i det hele taget et meget høfligt et. Hvad der er hver mands viden i det samlede pressekorps, for eksempel om hvem der kysser hvem, og i hvilke kroge det foregår, skrives aldrig. Man har vel lov til at have et privatliv. Bare ikke når man er præsident og skal på toilettet, og er nødt til at bede om lov. I FN.