Middelalder

Se på denne 18-årige mand. Han hedder Mike og står på en bar i Tórshavn og synger karaoke. Tórshavn ligger på Færøerne. Færøerne er et utroligt smukt sted, hvor mange af indbyggerne stadig befinder sig i en tilstand af middelalder.

Rundt om i verden står der ti tusinder og atter ti tusinder og synger karaoke. Det er der intet besynderligt i, det er en ubredt foreteelse.

På Færøerne er det også almindeligt, men i Mikes tilfælde er det meget ualmindeligt. For Mike er homoseksuel. Men han er det ikke inde i sit eget skab, nej, han er det i den færøske offentlighed. Han har som den ene af Færøernes homoseksuelle valgt at stå offentligt frem. (Hvis man anslår, at op mod fem procent af den mandlige befolkning på 20.800 er bøsser, er der grobund for en rigtig stærk folkebevægelse, for ingen tror vel på, at der kun er to bøsser på Færøerne, vel?).

Mike er ugens modigste mand, for på Færøerne er det farligt at sige, at man er bøsse. Den anden, der gjorde det, fik så mange tæsk og trusler, at han nu er indlagt på psykiatrisk hospital og meget nødig vil slippes ud i den færøske middelalder.

Billedet af den syngende og nydende Mike er der intet specielt ved. Det ligner enhver ung mand med en mikrofon i hånden. Men med den viden, artiklen om ham giver os, bliver det et helt usædvanligt billede. Det bliver bogstaveligt talt et billede på et menneskes store personlige mod.

Billedet giver altså først for alvor mening i det øjeblik, vi kender Mikes historie. Og den får vi med ordene. Samme dag, nemlig sidste søndag, hvor dette billede var i Politiken, bragte vi et helsides billede af en savlende hestemule. En mule så tæt på, som man kan komme det. Med den fulgte ingen ord, mulen stod alene og skulle ikke sættes ind i nogen sammenhæng. Journalistisk, forstås. For selvfølgelig kunne den ikke undgå at blive sat ind i en sammenhæng, men den sammenhæng overlod vi til læseren at (op)finde.

For primært er der de to måder at bruge billeder på: det journalistiske billede, som indgår i tæt samspil med en tekst. Og det fotografi, der ikke giver sig ud for at være andet, end det det er, nemlig et fotografi. Dette indebærer ikke, at et billede som hestemulen er betydningsløst eller ligegyldigt. Det betyder bare, at betydningen ligger et sted imellem selve billedet og læserens forestillingsverden. Hvad så, hvis læseren ikke forstår billedet? Er det så, fordi læseren ikke har nogen forestillingsverden? Nej, ikke nødvendigvis, det kan skyldes, at læseren ikke bruger tid nok på billedet. Eller det kan skyldes, at sproget, som billedet betjener sig af, ligger for langt fra det sprog, som læseren er vant til. Op på hesten igen, skulle jeg lige til at sige.



På Færøerne forstår de sig på karaoke, men de forstår ikke kærlighed imellem to mænd. Der er højt til himlen på Færøerne, men intolerancen, dumheden og den kristne fundamentalisme bringer skam over de 18 dejlige øer.