FOR 125 ÅR SIDEN gik Hans Christian Andersen rundt med nærværende overmund. I dag, søndag 3. april 2005, er der ingen, der er i tvivl om, hvem han var, men givetvis mange, der ville ønske, at de aldrig havde hørt om ham. Derfor kan jeg godt lide billedet af hans kunstige tænder. Alene af den grund, at de aldrig vil ændre form, men vedblive med at være en overmund kunstighed, beregnet til at tygge maden med. For feinschmeckere kan det oplyses, at de er af hærdet gummi og fabrikeret i England. På min morfars natbord stod et glas vand med et nedsunket gebis i, og som det naturligste af verden stak han det i munden, når han stod op. Han så lidt indfalden ud, inden de fandt deres plads, men det gjorde ikke noget, for jeg vidste jo, hvem han var. Sådan tror jeg også, det er med H.C. Andersen. Eller har været, for i månedsvis har vi fået stoppet den gode Andersen så langt ned i halsen, at forvirringen er stor og forstoppelsen total. Den store mængde information og de mange tilbud i form af tv-programmer, artikler, bøger, særtillæg, underholdning, shows eller alskens produkter bærende hans navn har gjort det svært at finde ud af, hvad det egentlig er værd at beskæftige sig med. Det er for en almindelig dødelig ikke let at vide, hvad man skal tro: Er vi så vilde med at fejre de 200 år, fordi det nu netop er H.C. Andersen, eller er vi så vilde med det, fordi vi ikke har ret mange af hans slags, eller er vi så vilde med det, fordi vi ikke ved, hvad vi ellers skal tage os til? Eller er der bare penge i manden? Det er jo barokt, at så megen velvilje i den sidste ende får én til at brække sig alene ved tanken om mere med/om/af den gode Andersen. På mange af fotografierne er han en flot mand. Nærmest majestætisk i sin selvbevidste og forfængelige fremtoning. Han havde tandsmerter hele livet, og måske det også smertede ham, at han som gammel sad dér og så indsunken ud. Uden hverken over- eller undermund. Men når vi er gået støvets vej, så vil hans kunstige overmund stadig være Hans Christian Andersens kunstige overmund. Den lader sig ikke slå ihjel.
Tanker om Andersens overmund
Lyt til artiklen