Fotografiet af den fastspændte mand er ikke 100 år gammelt. Det er taget sidste år på Zoara hospitalet i Bangladesh. Hospitalet behandler psykisk syge, og patienterne er i lange perioder fastspændt, men behandles samtidig med ayurveda, som er en flere tusind år gammel indisk behandlingsform, der blandt andet består af massage, urter og olier. Lederen af hospitalet siger, at tusinder siden dets oprettelse i 1880 er blevet helbredt. Jeg har ingen grund til at tvivle på mandens oplysninger, men billedet er rystende. For man spænder ikke syge mennesker fast. Syge plejer vi at behandle opmærksomt og med forståelse for deres behov. Vi lader dem ikke ligge på jorden, alene og tilsyneladende i stor smerte. Men så var det, at jeg kom i tanke om de fotografier, jeg har set fra vores eget psykiatriske system. Og jeg kom også i tanke om, at der faktisk er patienter på vores hospitaler, som er spændt fast i meget lange perioder. Vi lader dem bare ikke ligge på jorden, de ville jo fryse, og vi giver dem ikke urtemedicin, men god gammeldags medicin opfundet i nogle laboratorier. Det virker og har også reddet mange liv, så må man jo acceptere de bivirkninger, der følger med. Ingen overlæge eller sygehusdirektør i Danmark skal nyde godt af offentlighedens skarpe øje, for resultatet af en fotografs besøg i fikseringsrummet ville få helvede til at bryde løs. For når vi så billederne af fastspændte patienter og hørte deres historie, ville vi uvægerligt spørge: 'Er dette den eneste måde, vi kan hjælpe dette ulykkelige menneske på, har vi virkelig gjort alt, hvad der står i vores magt?'. I Bangladesh var der ingen overlæge til at forhindre, at billedet blev taget, og måske ville han sige, at fastspændingen har reddet mandens liv. Inden billedet fra Bangladesh nåede fra min mave til min hjerne, syntes jeg, behandlingen af manden forekom middelalderlig. Efter at have tænkt over det synes jeg, at det var mine fordomme og manglende omtanke, der var middelalderlig. Jo mere et billede taler til ens følelser, jo mere skal man huske at bruge sin viden. Så opdager man nogle gange, at det ikke kun er de andre, der er barbariske.