Uskarpt - så sker der noget

Ugens mest markante billede, der bredte sig over otte spalter i mandagsavisen, er taget af denne klummes egentlige ejermand, Politikens fotochef Per Folkver. I den forløbne uge har han sejlet rundt i landet om bord på en fiskekutter med et hold af avisens sommerskribenter. Første destination på turen var lille Hesselø langt ude i Kattegat. Chefen er udstyret med det allernyeste professionelle digitalkamera. Blandt meget andet teknisk tingeltangel har kameraet en autofokusfunktion, som - før man kan nå at blinke - stiller skarpt på en tissemyre på Mars, hvis der var én. Af reportagen, der fulgte billedet, fremgår det, at vandet var »spejlblankt« ved ankomsten, så det er ikke søsyge eller besvær med at holde balancen på det glatte dæk, der har givet billedet det slørede præg. Nej, Folkver slog autofokus fra, da han anduvede det ulovligt opførte havneanlæg på øen. Det klassiske pressefoto er gerne bygget op om et hovedmotiv, der er skarpt. Det er den gængse opfattelse, at læseren lynhurtigt skal aflæse beskeden, så interessen for artiklen fanges. Hovedlyset ligger skråt forfra, og den ufokuserede baggrund/forgrund skal helst understøtte det væsentlige i billedet. Men samtidig er der mange fotografer, der konstant afsøger grænserne for, hvad der kan lade sig gøre i en avis. Dette billede går endnu længere; det bryder med alle konventioner. Avisen som koncept bør hele tiden udvikles, der skal eksperimenteres og brydes regler for, at vi kommer videre. Man må af og til tage chancer og trykke billeder, hvor der ingen garanti er for, at det virker efter hensigten. Det ved man først rigtigt, når man ser avisen dagen efter. Avisfotografer kommer tit i situationer, der er vanskelige at fotografere. Oftest er det fordi, der ikke foregår noget, man kan fotografere. Sådan er det især på øde øer. Det måtte Per Folkver sande på Hesselø. Problemet er, at det sjældent er et argument redaktører, endsige fotochefer, køber, for det hvide felt midt på siden skal udfyldes, og det skal være med et billede, der løfter historien. Om dette eksperiment er lykkedes for chefen, var der på redaktionen delte meninger om. Kan man bringe pløre, uskarpe billeder i avisen? Kan man fotografere ekspressionistisk? I sidste ende er det læseren der fælder dommen.