0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

POLICE LINE DO NOT CROSS

Set i ugen ved layouter Tomas Østergren

Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

»VI TROEDE ALLE, VI SKULLE DØ. Folk begyndte at bede til Gud og blev mere og mere panikslagne. Kvinder besvimede. Først var der fuldstændig mørkt, så tændte nødlyset. Der kom mere og mere røg, og hysteriet voksede til vild panik. Folks ejendele lå ud over det hele. Nogle var sårede. Alle vinduer var knuste. Vi var fanget som sild i en tønde, der ventede på at dø«. Sådan fortalte Angelo Power til CNN efter terrorbomberne i London.

Midt i undergrundens kaotiske vanvid fattede ofrene sig, greb mobiltelefonerne og sendte billeder til medierne. Pressefotografer stod parat uden for stationerne og tog bevægende billeder af chokerede og sårede togpassagerer. Alverdens aviser og tv-stationer fik rå øjenvidneskildringer og barske billeder.

Så kom stilheden. Alt blev afspærret. Stationerne indhylledes i brede plastikbånd påtrykt 'POLICE LINE DO NOT CROSS'. Omkring den bombesprængte bus blev der bygget et voluminøst plastikdække, inden for hvilket politiet kunne arbejde uforstyrret. Og billedstrømmen udeblev.

Hærskarer af fotografer var nu kommet til London. Og de tog alle de samme billeder. Politiafspærringer fra forskellige vinkler. Og aviser over hele kloden trykte billederne. For hvad skal man gøre, når historien om terrorbombningen skal fortælles grundigt og over flere dage i avisen, og der ikke er nye billeder?

Præcis en uge efter terrorbomberne dukker dette bilede op. Politiet har afspærret en stribe huse i Colwyn Street ved Leeds, hvor de formodede gerningsmænd har bopæl. Billedet er helt perfekt. Det kunne ikke være taget andre steder end i Storbritannien, hvor politiet bærer spektakulære hjelme, der udstråler ordensmagt, autoritet og sødme på samme tid. Billedet indeholder også en maskeklædt, hvidkitlet herre, de fleste ville forbinde med en retsmediciner, men vi er altså i Leeds uden tilskadekomne eller gerningsmænd.

Man forestiller sig en af politiets spindoktorer komme med ideen:

»Vi må holde medierne varme. Vi laver et billed-setup! Der skal være en af vores erfarne teknikere, naturligvis med maske og hele gearet, han skal stå og pege ud mod fotografen med stor autoritet. Så kan vi have en Bobby stående ved siden af med nypudset hjelm og et fast udtryk i øjnene, han skal være en lidt frisk type med korte ærmer og skudsikker vest. Bag kollegerne skal der være noget uskyldshvidt vasketøj, det signalerer et almindeligt og pletfrit kvarter. Og hvis vi så sætter 'POLICE LINE DO NOT CROSS'-plastikbånd i flere lag rundt om området, giver det denne her politistemning af action. Så mangler vi bare en skraldespand i forgrunden til at skabe autenticitet. Jeg tror sgu, pressen æder den!«.

Forhåbentlig er fotografiet ikke resultatet af politi-spin, men af en bevidst fotografs indsats.

De første billeder fra terrorbombningerne i London var amatørernes. Det var uskarpe, pixellerede og ufokuserede mobiltelefonbilleder. Men de havde den mest eftertragtede kvalitet, et nyhedsbillede kan have: en autentisk formidling af begivenheden. De slørede billeder giver fornemmelsen af nærvær. Det kunne være en selv.

Og hvad er der så tilbage til pressefotograferne uden for afspærringerne? 'POLICE LINE DO NOT CROSS'.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere