»HUNDREDVIS AF mennesker begyndte at løbe, og nogle af dem kastede sig ud fra broen og ned i floden. Mange af de ældre blev trampet ned og døde på stedet, men der var også dusinvis, som druknede. Der ligger stadig mange lig i floden«. Ordene kommer fra et øjenvidne, der fortæller Reuters om onsdagens forfærdende begivenhed i Bagdad. Hundrede tusind shiitiske pilgrimme var på vej mod Kadhimiya-moskeen, da panik ramte Aimabroen over floden Tigris. Det hævdes, at billeder fortæller mere end tusind ord. Men det gælder ikke dette billede fra Bagdad. Bare ganske få ord fortæller dramatisk mere end billedet. Fotografiet blev bragt på Politikens plakat torsdag, og teksten lød: »Panik i Bagdad: Flere end 1.000 frygtes dræbt«. Og uden disse præcise ord ville billedet være ganske uforståeligt. Billedet ville passe fint som en del af mange andre fortællinger, hvor det tilsyneladende kunne bevare sin fotografiske troværdighed over for beskueren. Hvad nu hvis den ledsagende tekst havde været: »Badedag i Bagdad: Drenge leger ved Tigris-flodens bred«. Eller: »Familiefest i Bagdad: Ahmad slynger sin lillebror over hovedet i et vældigt kast«. Jeg mener, vi uden videre ville acceptere de falske forklaringer om de vilde drenges leg i vandet, hvis billedets korrekte sammenhæng ikke var kendt i forvejen. Det, der ikke kan aflæses i billedet, er øjnene. Og det er øjnene, der afslører frygten, forfærdelsen og overlevelseskampen. Det, vi kan afkode, er kroppenes dybe anstrengelse, kræfterne, der bliver lagt i at hæve drengen op af vandet, men det er umuligt at se, om den stammer fra en kamp for livet, vild leg i vandet, eller et slyngkast med lillebror. Fotografiet kan være formidabelt til at udtrykke følelser, sansninger og stemninger. Mens det skrevne ord langt overgår billedet i formidling af eksakt information, komplicerede sammenhænge og nøjagtig viden. Hvordan skulle man nogensinde kunne berette om baggrunden for billedet uden ordene i avisen? Forklare hvorfor der er flere hundrede tusind shiitiske pilgrimme i Bagdad, og hvordan rygtet om selvmordsbomben udløste panikken? Hvordan skulle vi forstå den her fortælling kun med billeder?: »Jeg så ligene komme ind på hospitalet. Der var så mange, at lægerne måtte lægge dem langs med fortovet. De fleste var tilsyneladende døde af kvælning«. Godt vi har ordene.