Når du, kære læser, hver dag kaster dig over Politiken, så løber dine øjne sandsynligvis flygtigt hen over de fleste sider. Jeg foreslår derfor et eksperiment – og lover til gengæld, at du om en uge er ejer af en fotobog med 500 billeder. Siden du læste denne klumme i sidste uge, har Politiken i runde tal bragt 507 fotografier. Lørdagsavisen var endnu ikke trykt, da dette blev skrevet, så for eksemplets skyld er en tilfældig lørdagsudgave medregnet. Det er altså cirkatal, vi taler om. Fotografierne er store, små, gode, knap så gode, i farve, sort-hvide, nye eller fra arkivet. Der er billeder af alt fra sko til eftervirkningerne af en terrorbombe. Billeder der giver et indblik i en dag i verden. Det ved jeg, fordi jeg lige har kigget den sidste uges aviser igennem. En gang til – på fotografmåden. Hurtigt og uden at forholde mig til andet end billeder. Det tog omkring et kvarter. Og hvad kan man så bruge den øvelse til? Ja, for os, der til daglig arbejder med at fotografere og redigere den her avis, kan det bruges til at se på, om der er noget, der er for meget af. Eller om der er andet, vi skal dyrke mere? Prioriterer vi rigtigt? Er billederne for eksempel for små? Eller for store? Eller helt overordnet: Får vi fortalt historier, og giver vi læserne en oplevelse med vores brug af fotografier? Min påstand er imidlertid, at øvelsen kan bruges til andet end fagnørderi. Jeg tror, at du som læser også ville kunne få noget andet og mere ud af din avis. Derfor foreslår jeg et eksperiment. Det er let – og lige så uhøjtideligt, som det er uvidenskabeligt. Når du nu engang er færdig med at stave dig igennem alle de her ord, så læg avisen til side et andet sted, end du plejer. Når du så i morgen er færdig med mandagsavisen, lægger du også den i bunken. Sådan fortsætter du hver eneste dag den kommende uge. På næste søndag vender du bunken og kigger det hele igennem en gang til. Denne gang uden at se på andet end billederne. Det er svært, fordi det ikke er sådan, du normalt læser avisen, men prøv at gøre forsøget. Pointen er, at du ved kun at se på billederne pludselig også sidder med en helt anden oplevelse mellem hænderne. Du spørger måske dig selv, om fotografier er noget værd uden historien, der hører til? Både ja og nej. I det daglige skal tekst og billede selvsagt hænge sammen, fordi begge dele er med til at fortælle historien. Som en billedredaktør engang sagde til mig: »Det her er ikke et galleri – det er en avis«. Men det er sjældent, at et fotografi bare får lov at være fotografi. Måske for sjældent. Se for eksempel på billedet her til højre. Det bragte vi i kultursektionen i tirsdags nederst på side 3. Det var ikke meget større, end det er gengivet her. Det var ledsaget af en tekst om, at det var bortcensureret fra en udstilling i Paris. Jeg må desværre tilstå, at det ikke var et billede, jeg lagde specielt mærke til, da jeg tirsdag morgen læste avis. Men det er et fantastisk billede, når man ser på det igen. Giver det en chance til som fotografi. Sådan kan man opleve og opdage verden igen på nye måder, hvis man skipper ordene og giver fotografierne et blik mere. Det handler med andre ord om at læse avis med et andet fokus end ’nu læser jeg avis’. Prøv i stedet at se det som en samling af 500 mere eller mindre fantastiske billeder. Hvis du synes, eksperimentet er for ambitiøst eller for svært, så prøv light-udgaven i morgen. Inden du kaster dig over ordene, så prøv at bladre avisen igennem uden at læse et eneste ord. Men lov mig, at du, før du lægger avisen fra dig, alligevel skænker ordene en chance. Det har de fortjent. Ligesom fotografierne.