Finn Frandsens første pletskud var af en Rolls Royce på Langelinie. Taget med sin fars bokskamera engang i 60’erne. Men det var først som biografoperatør i Rådhusteatret i Rønne, at Finn Frandsen stod og drømte om de film, han skulle lave i fremtiden. Og som selvfølgelig skulle være meget bedre, end det bras han præsenterede for Rådhusteaterets publikum.
Ind på Filmskolen kom han nu aldrig, men fik i stedet en læreplads som pressefotograf på Bornholmeren og siden Berlingske Tidende.




























