I to en halv uge var Politikens fotograf Jens Dresling på plads ved De Olympiske Lege i Rio. Og sendte billeder hjem - og sendte billeder hjem - og sendte billeder hjem. Alt imens atleterne fra de mere end 200 deltagende nationer hoppede og sprang i konkurrence-kategorierne højere, hurtigere, længere, stærkere, smidigere og tungere.
På et tidspunkt talte vi dem faktisk, Dreslings Rio-billeder. 1.206 (et tusinde to hundrede og seks!) kom vi til. Selv mener han, at der i hvert fald var tale om et par hundrede mere ...











































































