Det er ikke sikkert, at dagens nye navne på Badesøen Festival ringer en klokke hos dig. Men derfor er der alligevel god grund til at spidse ører - dernæst bør du sikre dig, at kuglelejet i hofteskålen er smurt. Godt og grundigt.
Både bandet Imarhan fra Algieret og det 63-årige dub-koryfæ Mad Professor har nemlig en tendens til at tænde en rytmisk ild i de fleste.




























