Guide: Fem gode komedier - fra fem forskellige lande

Relationskomedie. 'Lang historie kort' er en varm og humoristisk debutfilm af May el-Toukhy.
Relationskomedie. 'Lang historie kort' er en varm og humoristisk debutfilm af May el-Toukhy.
Lyt til artiklen

Nogle gange er det ikke til at støve en både god og sjov film op i biografernes programmer.

Lige nu er der adskillige at vælge imellem.

Her er fem aktuelle bud fra fem forskellige lande:

Wild Tales - argentinsk

Der er ingen retfærdighed til i den her verden, hvad mange af os resignerede accepterer. Men det gælder ikke personer i de seks temperamentsfulde fortællinger i 'Wild Tales'. De lader følelserne styre og hævner sig over uretfærdigheder på barokke måder.

Pedro Almodóvar er medproducent på 'Wild Tales', hvori hævnen er ond, og humoren er kulsort.

Familien Bélier – fransk

16-årige Paula er et stort sangtalent, hvad hendes mor, far og lillebror ikke aner. De er nemlig døve og dermed i mange situationer afhængige af hende.

Da hun overvejer at tage til Paris for at synge, opstår konflikten i denne traditionelle komedie, som er hyggelig og harmløs, men ikke mere end det. Skal Paula støtte sin familie eller dyrke sin stemme?

Lang historie kort - dansk

Alle de problemer vi som mennesker kan skabe og skrabe sammen i de parforhold, vi ønskede os så meget, men ikke kan finde ud af at være i. Om det på en varm, humoristisk og også rørende måde handler May el-Toukhys første spillefilm, der har bl.a. har Mille Hoffmeyer Lehfeldt, Peter Gantzler, Marijana Jankovic, Trine Dyrholm og Jens Albinus i gode roller.

St. Vincent – amerikansk

Bill Murry og hans fænomenale utroværdigt uskyldige fjæs bærer en stor del af æren for, at 'St. Vincent' er blevet en vellykket feelgoodkomedie. Murray spiller her en krigsveteran, der er den nye både sure og fordrukne nabo til en enlig mor og hendes søn. Et venskab mellem sønnen og veteranen opstår og gør filmen bevægende.

Kingsman: The Secret Service - engelsk

[ib-434761]

Colin Firth er helt rigtig valgt til rollen som stilig spion i skræddersyet uld i Matthew Vaughns begejstrede, helhjertede, kitschede og herligt absurde kærlighedserklæring til britisk action. Og det gør ikke spor, at Samuel L. Jackson medvirker som svinsk rig skurk, der er bange for blod. Katrine Hornstrup Yde gav filmen 5 hjerter i Politiken

Dorte Hygum Sørensen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her