Hverdagsfilm. Kunstnere Bolette Søs' 2 minutter lange hverdgsessay 'Søsser' fra 2015 er en af de film, der har været vist i Kasernebiografen. Bagefter kunne publikum møde instruktøren.
Foto: Bolette Søs

Hverdagsfilm. Kunstnere Bolette Søs' 2 minutter lange hverdgsessay 'Søsser' fra 2015 er en af de film, der har været vist i Kasernebiografen. Bagefter kunne publikum møde instruktøren.

Film

I Kasernebiografen må det gerne være lidt surrealistisk at se film

I en gammel kaserne på Aarhus Universitet viser Kasernebiografen film, der langtfra er mainstream.

Film

Her er ingen popcornmaskine, men kaffe – og nogle gange hjemmebagt kage. Hvor de andre biografer ligger nede i Midtbyen, ligger Kasernebiografen i den gamle historiske kaserne på Aarhus Universitet under de æstetiske fag. Og publikum sætter sig ikke bare ind, ser på et lærred og går ud igen. De interagerer i stedet med strømmen af billeder, instruktøren og hinanden.

I Kasernebiografen vover man med film. Her hasarderer man med mainstreamen. Her tør man se film som kunst frem for underholdning.

Det er 25-årige Kasper Lauritzen, der tør. En gang om måneden inviterer han ind i Kasernebiografen, hvor han viser alt fra tjekkiske film fra 1960’erne til historiske ungarske film med meget lange klip.

»Vi satser på, at det også er nogle film, som folk ikke har set i forvejen, og som er lidt svære at få fat på. Vi viser film, som man ellers ikke importerer fra udlandet, og det giver folk en grund til at se med. Jeg vil gerne gøre det lidt surrealistisk og anderledes for at udfordre folk og den måde, de normalt ser film på«, siger han.

»Man kan sige, at Kasernebiografen er en slags service til dem, der gerne vil se anderledes film, men måske ikke ved, hvor de skal lede«.

Biograf for lokale filmskabere

Kasernebiografen forsøger at skabe dialog ved at invitere instruktørerne ind i biografen efter filmen for at fortælle om værket og indgå i de spørgsmål og refleksioner, publikum måtte have.

Senest har aarhusianske instruktører fra lokalmiljøet gæstet Kasernen. Det gælder f.eks. Mark Tholander, som laver film om, hvordan de digitale medier påvirker vores perception af verden, og ’dagbogspigen’ Bolette Søs, som laver hverdagsessays.

Og på den måde er Kasernebiografen også blevet et trækplaster for lokale filmskabere i Aarhus, som ikke blot vil være en del af et festivalkatalog, men som ønsker at indgå i en dialog om deres egen film.

»Der er så mange aarhusianere, som laver film selv. Men mange gange laver de en kortfilm, som de har lagt megameget energi i over et halvt år, og så sender de det ind til en eller anden filmfestival, hvor der – måske – er nogen, der ser det. Det kan være, de får en pris med hjem, men de har aldrig haft kontakt med publikum. Det har de her«, siger Kasper Lauritzen.

På de opstillede plaststole sidder såvel mænd med dreadlocks som piger med cardigans fra Moss. Alle er de forskellige. Men de kan samles og skabe samtale om en film.

»Det er meget sjovt, hvor meget dialog der alligevel kommer ud af det. Jeg havde en frygt for, at der ville være stilhed, og så sidder man der, og der er ikke nogen, der siger noget, men det er ikke tilfældet. Folk er ret hooked på at stille spørgsmål og dele tanker«, siger Kasper Lauritzen, der ønsker, at publikum har biografstemningen siddende i sig, i stedet for at man går direkte fra en mørk biografsal ud i virkeligheden, når filmen er slut.

Ud i byen

En måde kan f.eks. være at flytte Kasernebiografen ud til steder i byen, som passer til de film, der vises.

»Vi vil gerne vise Antonionis ’La Notte’ ude i byen, en italiensk film med en masse lækker jazzmusik. Så kunne man fortsætte i filmens ånd med at drikke noget vin, høre lidt jazz og gøre en fest ud af det et sted i Aarhus«, siger Kasper Lauritzen.

Han nævner nedlagte fabrikker eller pladsen under Ringbroen som eksempler på særlige steder.

»Det kunne være fedt at udvide rammerne, så Kasernebiografen bliver et kulturevent i sig selv. Så bryder vi også med ideen om, at alternative film skal ses alene inde i et mørkt rum«.

Men det er også en balance, for Kasernebiografen må heller ikke blive en alt for ekstrem omvæltning, mener han.

»For så risikerer man, at der ikke kommer nogen. Og så kan det være ligegyldigt. Jeg vil gerne opbygge en tillid blandt publikum. Folk skal vide, at når de kommer her, så bliver der vist film, som har en kvalitet, men som de normalt ikke kommer til at se på tv«, siger Kasper Lauritzen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

IBYEN