Heroin-hjørnet. Camilla Nielsson skal se filmen 'Field Niggas'.
Foto: PR, CPH:DOX

Heroin-hjørnet. Camilla Nielsson skal se filmen 'Field Niggas'.

Film

Guide: Læs Camilla Nielsson og Najaaraq Vestbirks anbefalinger til CPH:DOX

Se hvad dokumentaristen Camilla Nielsson og dj Najaaraq Vestbirk skal opleve under dokumentarfilmfestivalen.

Film

Camilla Nielssons anbefalinger

Camilla Nielsson er dokumentarfilminstruktør og har bl.a. instrueret den voldsomt anmelderroste ’The Democrats’, hvor hun undersøger den demokratiske proces i forbindelse med en forfatningsproces i Robert Mugabes Zimbabwe. Filmen modtog The World Documentary Award på Tribeca Film Festivalen i år.

Hun er uddannet dokumentarinstruktør på Tisch School of the Arts og har en Mastergrad i visuel antropologi fra New York University (NYU).

Hun har instrueret en triologi om børnerettigheder Good Morning Afghanistan (2003), Durga (2004), og The Children of Darfur (2005), samt Mumbai Disconnected (2009) i Cities on Speed-serien. Siden 2007 har hun samarbejdet med den Israelske videokunstner Yael Bartana om triologien And Europe Will Be Stunned (Venice Biennale 2011), og senest Demonstrators (2012) som var en dal af Re:Constructed Landscapes (Statens Museum for Kunst/CPH:DOX 2012).

Ah! Humanity + Leviathan

»Etnografisk surrealisme lyder måske som et oxymoron, men forbindelsen mellem den etnografiske film og den kunstneriske avant-garde går helt tilbage til Luis Buñuel, og den visuelle antropolog Jean Rouchs samarbejde med surrealisten Salvador Dali i 40’erne.

Men hvis der er nogen der for alvor har formået at bringe den eksperimenterende antropologiske film ud af de støvede universitetsgange er det Lucien Castaing-Taylor og Véréna Paravel fra Harvard Sensory Ethnography Lab. De besøger CPH:DOX i år med deres nye film ‘Ah Humanity !’ og jeg håber at blive lige så overvældet af deres fantastiske evne til at kombinere visuelt anarki med etnografisk emperi, som jeg blev da jeg så deres gennembrudsfilm ‘Leviathan’«.

Ah! Humanity: 12. nov. og 15. nov. Leviathan : 8. nov. og 14. nov

A Syrian Love Story

»Og så skal jeg se ‘A Syrian Love Story’ af Sean McAllister. Der kan ikke fortælles nok historier om Syrien, og jeg er vild med McAllisters evne til at lave karakterskildringer.

Han har brugt 6 år på at komme helt tæt på sine hovedkarakterer i denne film, og udfra de mange fine omtaler og reaktioner, tror jeg at den går hen og bliver et uomgængeligt værk om en af nyere tids største humane katastrofer«.

7. nov. til 14. nov. Forskellige biografer.

Field Niggas

»‘Field Niggas’ af Khalik Allah har jeg allerede set, men jeg bliver simpelthen nød til at se den igen. Det er en time lang hallucinatorisk nocturne filmet på det notoriske gadehjørne mellem East 125th Street og Lexinton Ave i New York, også kaldet heroin-hjørnet.

Gadehjørnet, som tidligere blev foreviget i Velvet Undergrounds ‘Waiting for the Man’, er nu omgivet af ikke mindre end 8 metadonklinikker og heroinen er udskiftet med det langt farligere og billigere syntetiske stof Cannabinoid K2.

Med sanselige og poetiske slowmotion billeder, som i andre hænder let kunne være blevet til smagløs fattigdoms-æstetisk, og med lyden konsekvent ude af sync, leverer Khalik Allah de menneskelige fortællinger om livet på hjørnet som et vitalt intravenøst skud i lige årene«.

8. nov. og 12. nov. Forskellige biografer.

Najaaraq Vestbirks anbefalinger

Som producer og dj optræder Najaaraq Nicoline Kleist Vestbirk under pseudonymet Courtesy, hvor hun spiller elektronisk musik, som hun selv beskriver som »spacecraft techno«.

Hun er født i Paamiut på Grønland, men bor nu i Københavns, hvor hun er resident dj på techno-klubben Culture Box.

Fresh Dressed Party

»CPH:DOX har slået sig sammen med Bitchslap Magazine og CPH Fashion Festival om et event, hvor man kan se filmen ‘Fresh Dressed’.

Den handler om hvordan, gadestilen i Bronx og Harlem i 1970'erne revolutionerede modeindustrien og lagde grunden for hiphop-kulturen. Efter filmen spiller Phase 5 og den herboende yndlings-irer Fergus Murphy - han har en ekstremt fed funket pladesamling, så det skal nok blive fresh«.

12. nov. på Bremen Teater

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

CPH:DOX: Za’N’Zi vs. Werner Herzogs 'Fata Morgana' (AUDIO:VISUALS)

»Jeg elsker filminstruktøren Werner Herzog, og glæder mig til at se den her film.

Han havde oprindeligt tænkt sig at lave en sci-fi thriller ved at drage ud i Sahara-ørkenen for at filme de luftspejlinger, der kun eksisterer, idet man selv ser dem. Men i stedet endte han med en film, som fortæller historier fra Afrikas kæmpe ørken. De to musikere Suni Zacharias og Aske Zidore, som sammen danner Za’N’Zi, har til eventet lavet et et live-soundtrack til Herzogs ørkenrejse, som jeg tror kommer til at fungere vildt godt med Herzogs univers«.

6. nov. i Cinemateket

The Political Party

»The Political Party: Presented by CPH:DOX & Turning Tables Turning Tables er et vildt dansk sympatisk projekt, en slags NGO som rejser rundt og starter musik og dj-skoler for udsatte børn verden over, for eksempel Palæstina.

Så jeg synes det er sejt at DOX har slået sig sammen med dem om en af festivalens store fester. De har booket en række garvede dj's, blandt andet Ras Money, Lady Box og DJ Hvad som alle også er involveret i Turning Tables«.

7. nov. i TELTET i Kongens Have (REALITY:CHECK)

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce