Noget trak tungt i min fisketaske, mens mine gummistøvler sad fast i det mørkegrønne område, hvor man ikke vidste, hvornår marken sluttede og åen startede.
Da jeg vendte mig om, stod en enorm ko og hev i mig. Min morfar kom løbende og piskede den i hovedet med sin fiskestang og råbte »bosh, bosh, bosh!«, som vestjyske landmænd gør, når de kommanderer med kvæget.
Barndomsminder flød frem her på restauranten, mens kokken hældte sauce ned i en ring af friteret dej. For lammet på min tallerken var fra Varde Ådal, der hvor jeg hele min barndom har fisket med min morfar.
Efter lammet stak det helt af.


























