Vi ankom til R.E.M.s kæmpebanger ’Shiny Happy People’, og jeg havde helt glemt, i hvor godt humør man bliver af det nummer. Fra 1991, halvfemsernes indtog, og givetvis en del af soundtracket til køkkenchef Jonas Mikkelsens – der er født i 1982 – musikalsk formative år.
Jonas Mikkelsen, der satte Præstø på det gastronomiske landkort, da han skaffede Hotel Frederiksminde en Michelin-stjerne, og efter 15 år i det sydsjællandske nu er rykket til København med Anders Aagaard (Madklubben) i ryggen.




























