»Ordet ’bistro’ stammer muligvis fra napoleonstidens russiske soldaters ’áûìcòðî’, hvilket betyder ’hurtigt’. Under alle omstændigheder er det steder, hvor man serverer veltilberedte og uprætentiøse måltider i fransk stil i en uhøjtidelig atmosfære«. Således indledes Bistroens hjemmeside, og ordene passer rigtig godt til det ganske smukt indrettede rum med ligetil mad og sød betjening, man finder et spydkast fra Tivoli, Rådhuspladsen og Palads.
Trekløveret fra Tisvilde
Stedet blev for nogle år siden renoveret med lamper og læder i klassisk stil, og nu har trekløveret fra Tisvilde Bistro indtaget gryderne – med Søren Thybo i spidsen for makkerparret Christian Feist Andersen og Jon Sussemiehl.
De tre viser blik for det rummelige med landkøkken om mandagen til 250 kr. for 2 retter, og børn under 12 år spiser gratis. Men vi var her en tirsdag, så det var det klassiske kort, der bød sig til. Tre retter koster 400 kr. hvilket ikke er billigt, men tre retter plus tre glas vin koster 500 kr.
A la carte-kortet byder på løgsuppe, muslinger, salat, foie gras, burger, kylling, fisk, peberbøf og en vegetarret. Desuden er der klassiske søde sager som crème brûlée, chokolademousse og europæiske oste.
Bistro af navn Kortet indeholder klassiske brasserie-retter – så hvor er grænsen mellem bistro og brasserie? En franskmand belærte mig en gang, at det er finere at gå på brasserie, så måske er det en bistro af navn og et brasserie af gavn? Så skræmmer man ikke de formforskrækkede bort på forhånd. Vi fordelte os, så vi kunne smage mest muligt, og da den 11-årige ikke kunne teste mandagstilbuddet, testede han burgeren. En grovbolle af de luftigere med salat, en god tomatrelish, masser af tomater, løg og salat, en grillet saftig hakkebøf og dybtbrunede grove fritter. Og der var masser af mad for pengene. Menuen bød på røget laks rullet om grønne asparges og skåret i tre højkantstillede rouladestykker serveret med salat og sellerichips til den ene side og pocheret æg og fjordrejer til den anden. Umotiveret æg Lakserullen var i orden, og salaten med sellerichipsen god. Men hvad det meget kolde pocherede æg gjorde for noget som helst, fattede jeg ikke. Fjordrejerne var heller ikke smagt til med salt, og så bliver disse spulede små kronjuveler fade i smagen.
