At stjernekokke sadler om fra gourmet til brasserie, eller luksusrestauranter åbner et mere afslappet outlet ved siden af, ser ud til at være en trend, der fortsætter. Holdet bag den berømte italienske michelin-restaurant Era Ora har allerede haft en aflægger, l’Altro, siden 2005, hvor man har kørt et mere rustikt, hjemligt køkken. Nu er turen kommet til det italienske fiskekøkken, som Era Ora har viet en ny restaurant til i Borgergade 17A – lige ved Dronningegården. Indretningen er meget gennemtænkt og raffineret, på trods af at teamet selv kalder restauranten for et fiske-trattoria. Køkkenstilen er således afslappet, uanset at der virkelig er kælet for detaljerne. Gulvet changerer i blålige nuancer, lamperne er håndplukkede, og markante, små og store kunststykker og atmosfæren er cool minimalisme.
Naturlig elegance
Det er en af hovedmændene i Era Ora-teamet, Alessandro Jacoponi, der styrer slagets gang på gulvet i Acquamarina. Og det gør han fremragende. Jacoponi er venlig, kyndig og meget erfaren med en naturlig elegance omkring bordene. Direktør er Elvio Milleri, Edelvita Santos har lavet den smukke indretning, og køkkencheferne er John Leslye og Leonardo Battain.
Der kom hurtigt to glas god spumante (75 kr.) i glassene. Der er en fast menu på stedet til 450 kr., og valgmulighederne begrænser sig derfor stort set til, om man vil have ost eller dessert – eller naturligvis begge dele. Der er to vinmenuer – en almindelig til samme pris som menuen og en mere ekstravagant til 650 kr.
Høj kvalitet
Vi startede med en lille appetizer eller ifølge menuen: Stuzzichino, som var marinerede artiskokker og en vældig god, røget laks. Det ærlige, nøgne italienske køkken, hvor råvarernes kvalitet er fuldkommen afgørende, da der intet er at gemme sig bag. Alt på tallerkenen var upåklageligt.
Samme høje kvalitet gik igen på den næste tallerken: Il Crudo (Det rå). En salat med stykker af helleflynder og laks med avokado, løg, koriander og limesaft – foruden den gode olivenolie igen.
Man kan diskutere, om der bør følge to retter med laks lige efter hinanden – eller om man for opfindsomhedens skyld skulle have kastet sig ud i en anden fisk. Men man kan ikke diskutere, at kvaliteten i alt på tallerkenen igen var virkelig høj – uanset at jeg måske ville have fortrukket stykkerne af ikke mindst rødløg skåret lidt mindre. Til dette kom der en glimrende, frisk Verdicchio, 2006 fra Velenosi i glasset.
