I disse dage, hvor alle fra pædagoger og forældre til statsministre diskuterer ’Det store spørgsmål’: Hvad får vi egentlig for pengene?, kan denne spalte glæde sig over at have været bannerfører for spørgsmålet i årevis.
Pengene er vel sådan set de samme, hvad enten de bruges til institutionspladser eller restaurant- besøg; det handler om den kvalitet, der er modydelsen. La Vela er italiensk og betyder Sejlet. Det er også en restaurant, der i 15 år har haft til huse i nogle smukke, gamle gule bygninger ved vandet – lige ved Vedbæk Havn.




























