Det er en englænder, der er gået i land. Jeff Scott Foster har en mere end gastronomisk veludviklet bagage med sig fra London: læretid på Le Gavroche, videre hos Gordon Ramsey for til sidst at arbejde som souschef for en anden af de helt store, nemlig Marco Pierre White (alle tungt bestjernede af Guide Michelin). Kærligheden bragte ham til Danmark, nærmere betegnet til Svendborg, hvorfra han fortsatte til Michel Michaud i Odense. Efter et ophold med familien i København, hvor gryderne blev passet hos Kroghs, og senere i Meyers Mad ud af Huset, har Jeff Scott og familie atter slået sig ned på Fyn, hvor Jeff sammen med Thomas Munk Pedersen har overtaget Marie Louise, der en kort overgang efter Michauds afrejse til Skagen havde været på andre hænder. Restauranten er, ud over at være centralt beliggende, særdeles hyggelig med bindingsværk og åbent køkken til det lyse og varme lokale, hvor der kan kræses for den begrænsede mængde gæster, der er plads til. Udsynet til køkkenet øger fornøjelsen, for Jeff Scott er en af de få kokke, der fortolker madlavning til en let dans. Glæden og engagementet lyser ud af ham, både når han kokkererer, og når han begejstret når ned til et af bordene og fortæller om æblerne fra sin svigermoders have, eller om hvordan han lige har fået den ide at servere hjemmesyltede fynske rødbeder og store Bogense-hindbær (ja, i oktober) til den perfekt stegte foie gras. Skøn at skue Selvfølgelig er udvalget af menuer begrænset, når der drives højgastronomi til få mennesker. Der er to menuer at vælge imellem. Til hverdag er der 3 retter til 295 kr., der i weekenden bliver lidt mere luksuriøs til 345 kr., og alle dage er der en stor 6-retters menu til 495 kr. Hertil kommer små appetitvækkere og måske en lille før-dessert foruden de små hjemmelavede petit fours til kaffen. Så man kommer under alle omstændigheder til at gå mæt hjem. Endnu har der ikke været klientel til vinmenuer, men jeg blev oplyst af den umådelig vidende tjener, at man nok snart ville forsøge med en sådan. Heldigvis har kortet rigtig mange halvflasker - her er gode gedigne vine til 200-500 kr. flasken, men priserne spænder videre helt op til 6.400 kr. for en Pingus. Vi valgte at drikke en halv flaske klassisk Riesling 2000 fra Trimbach, der klædte menuens første ret med mandelpaneret stegt jomfruhummer, perfekt stegte kammuslinger, en frisk sauce verte og ikke mindst en sellerifondant med fine strimler af rå selleri på toppen. Ud over at være billedskøn at skue er præcisionen i alt på tallerkenen 100 procent. Hummer såvel som musling for slet ikke at tale om sellerien var på sekundet tilberedt korrekt. Men det er ikke kun præcision og perfektion, køkkenet mestrer. Der er vildskab og frækhed på den høflige måde. Jeff ved, hvad han vil, og hvad han gør. Når der serveres stegt foie gras, bruges der gåse-foie gras, der netop er bedst til det stegte, mens and er bedst til terrinen. Der arbejdes med koldt og varmt, derfor er der, ud over de friske store Bogense-hindbær, også en iskold hindbærsorbet, der netop får den varme perfekt stegte foie gras til at eksplodere i munden. Sursødt syltede rødbeder Som en lidt skarp, men ikke for skarp kontrast kommer de små sursødt syltede rødbeder - naturligvis også fra Fyn, der er blevet kokkens andet hjemland. Den lille menu har røget laks i høj kvalitet med en let fars i midten og smagsintens escabeche (særlig spansk inspireret marinade), frisk dressing og syrlig salat. Frisk og godt. Herfra fortsætter menuen med et velstegt stykke unghanebryst fra Allégård, der bliver til andet og mere end godt stegt kylling, fordi der dertil serveres en gotisk-inspireret udskåret kartoffel vendt i hjemmelavet rasp (Pommes sablé), en gang blomkålspuré med friske blomkål og en yderst detaljeret tian (rørformet sag) med småtskåret optimal ratatouille. Saucen er lige det sidste, der fører til tops: en tranebær-gastrik (glaseret eddikesauce), der giver spil til fjerkræets neutrale blide smag. Den store menu har en lidt anderledes pocheret (svagt kogt) kalvemørbrad så mør og saftig, at man jubler. Skysaucen har trukket med hele grønne valnødder, hvilket lige giver den en friskhed og uventet smag, som understreges af de friske valnødder, der indgår sammen med artiskokker, courgetter, forårsløg og gulerødder samt stegte kartofler og hele hvidløg. Rent mums. På dette tidspunkt var vi gået over til en Vosne-Romanée, 2002, Dom. Gros Frere et Soeur (500 kr.). Ostene er få, men velvalgte, og med herlig overvægt at faste oste. Serveres med egen grøn tomatrelish og hjemmebagt knækbrød. Desserterne er to på den store menu og omfatter en af de længst smagende creme bruléer, jeg har fået, med et godt skud polynesisk vanilje og hertil en lille hyldebærsuppe med æblesorbet. En gammel klassiker i nutidig skønhed. Inden da var der lige kommet en lille før-dessert: en chokolademousse med tre slags chokolade fra Valrhona, hyldeblomstgele på toppen og en pocheret pære til. Den store menu fortsatte med pære (fra kokkens have) som tema. Glaseret frossen pære (igen dette med koldt og varmt), lun pæreclafoutis med marcipan, vaniljeis serveret på pærepuré kogt i champagne og tapioka, der som japanske frugtsagogryn serveres som en slags frugtkaviar. Friskt, frækt og fyldestgørende på alle dessertens områder. Den lille menu rundede af med en klassisk æble-tarte tatin (karamelliseret, upside down-tærte med coxorange fra kokkens have) med vaniljetæt is og papirtynde 'vafler' af tørrede filippaæbler i skiver. Inden toget blev fundet til hjemturen, nåede vi en lille stempelkaffe og et par petit fours, der som alt andet befinder sig i den håndværksmæssige og smagsmæssige eliteklasse. Vi endte med en regning for to (jeg havde fået lov at være med på to af retterne fra den store menu) med 5 retter til hver, vin og kaffe til 1.810 kr. Jeff Scott Foster har et køkken, der lyser af lyst, dygtighed og begejstring. Det udløser 5 huer for etablering af en smuk lille perle.