Hereford Bøfhus går for at være af den børnevenlige slags, så jeg havde bevæbnet mig med en sulten datter i 9-års alderen. Der er høje stole til de mindste, hvis det skulle blive aktuelt - så de mere nybagte familier er også velkomne på stedet. Vi blev meget venligt modtaget og bænket med hver sit spisekort, et glas af husets udmærkede rødvin til 38 kr. og en sodavand til 20 kr. Lokalet er i gyldne farver med en centralt placeret bar. To meget venlige, opmærksomme og kyndige tjenere var på vagt denne aften; de havde godt styr på alle borde, selv da der begyndte at komme folk i lokalet lidt senere på aftenen. Bøfferne er naturligvis hjertet af bøfhusets køkken - så dem var der ingen vej uden om. Det blev til en 200 grams tournedos med bearnaise til min lille gæst (168 kr.), mens jeg selv prøvede en 300 grams peberbøf (198 kr.). Forretterne er af en lidt gammeldags, smørrebrødsagtig type. Der er blandt andet et stykke med gravad laks, en gang krebsesalat og en rejecocktail i udvalget. Vi prøvede laksen og krebsesalaten til henholdsvis 58 kr. og 54 kr. Gammeldaws krebsesalat Vi fik ikke tegnet mange tegninger, før forretterne stod på bordet. Det var et par forsvarlige anretninger. Krebsesalaten var af den gode, gammeldaws, nærende type, som man lige så godt kunne have købt i et 200 grams bæger hos fiskehandleren. Ikke de store overraskelser i tilsmagning og krydring - men helt i orden. Blot føles det måske lidt pudsigt at få serveret en typisk frokostmayonnaisesalat som en forret i et aftenkøkken. Den gravade laks var meget rigelig i serveringen. Mange skiver dækkede fuldkommen det smurte brød nedenunder. Laksen var noget køleskabskold, og enkelte skiver fremstod lidt fiskede i smagen, hvilket tog toppen af oplevelsen. Men mængderne kunne der bestemt ikke klages på. Den fulgtes med en lille skål klassisk rævesovs. Igen var vi her ude i noget, der mindede om et rendyrket smørrebrødskøkken, hvilket opleves lidt specielt som forretter på et steakhouse - men serveringerne var såmænd ærlige og ordentlige nok. Bøfferne lod heller ikke vente så længe på sig. Tournedos'en på 200 gram blev serveret med bearnaise i en skål for sig. Tilbehøret var en bagt kartoffel og en lille grøntsagssauté. Tallerkenerne i bøfhuset er af smedejern for at understrege det gedigne i hele steakhouse-konceptet. Der udleveres også en seriøs kødkniv på størrelse med en spejderdolk til alle gæster, så man kan file sig gennem bøfferne uden problemer. Men kødet kunne der nu denne aften bestemt ikke klages på. Mørt, velsmagende og stegt som vi havde bedt om. Tilbehøret til tournedos bearnaisen var til gengæld noget pudsigt. En bagt kartoffel er ikke det mest velegnede til lige dén ret. Især ikke hvis den som her er overhældt med ret heftige mængder af en lidt uigennemskuelig dressing. Den smagte ikke specielt godt og stødte smagsmæssigt sammen med bearnaisen på tallerkenen. Nylavede pommes frites er og bliver det bedste tilbehør til en bøf bearnaise. En bagt kartoffel hører ikke rigtig hjemme dér. Selve bearnaisen var i orden. Den var i hvert fald gul med små stykker estragon i og et lille strejf af syre fra eddiken, som det hører sig til. Hvordan den er lavet, er det svært at sige. Den smagte ikke, som når man helt fra grunden af pisker en bearnaise op hjemme i køkkenet - men vi var milevidt fra de mærkværdige halvfabrikata, der sælges under bearnaisenavnet - og det var et stort plus. Byens bedste? Peberbøffen var 300 gram stor og velstegt. Kortet udnævnte den til byens bedste - og den slags er selvfølgelig altid lidt farligt. Den var dækket af en meget tæt, mørkebrun pebersauce med stykker af madagascarpeber i. Saucen var forholdsvis syrerig i smagen (fra en sjat rødvin, hvis vi taler 'originalopskriften') og havde en ret markant nuance af peberet. Hvordan saucen lige havde fået den usædvanligt tætte konsistens, var det svært at sige, men det tydede på en form for jævning. Den var måske ikke helt i balance denne aften mellem syre, salt, sødme og peberstyrke - men smagte bestemt udmærket. Tilbehøret var en cremet hvidløgskartoffel i en lille skål. Kartoflerne var næsten smuldret i skålen og søbede i ret heftige mængder smør- og hvidløgscreme. Igen skal man nok holde sig til ikke-sovsede tilbehør til retter, hvor der allerede ER sovs til. Ellers bliver udtrykket lidt uklart. Endelig var der på begge tallerkener en lille grøntsagssauté med stykker af kinaradise (!), gulerod, løg og andre urter. Den var ikke så spændende og kunne godt være undværet. I dessertudvalget fandt vi den hjemmelavede chokoladekage og den lige så hjemmelavede islagkage. Begge dele kostede 56 kr. Chokoladekagen fulgtes denne aften med et par kugler vaniljeis og lidt friskskåret ananas. Kagen var desværre noget tør i krummen og ikke alt for interessant. Men ananassen var god, og isen forsvandt usædvanlig hurtigt ned i min lille gæst. Islagkagen var en dekorativ, men i dén grad bundfrossen sag, som virkelig skulle bearbejdes med ske og gaffel for at få bidder af. Den smagte udmærket af vanilje med chokoladestykker i, men var desværre lidt krystalliseret, hvilket ikke kan undgå at være et minus. På toppen af kagen lå lidt bær marineret i ahornsirup - og de smagte skam fint. Summe summarum: 688 kr. kostede aftenens besøg i bøfhuset. Det placerer restauranten et sted det højere middelleje. A Hereford Beefstouw-restauranterne er nok lidt dyrere i de enkelte kødudskæringer - men der er bestemt også billigere steakhouses i byen. På bøfhuset kan to personer slippe af sted med en regning på omkring 400 kr., hvis man holder sig til to almindelige bøffer og et glas rødvin til. Og det er populært - kunne vi også se på antallet af gæster. Kvaliteten er bestemt i orden på kødet - lige denne aften kneb det lidt mere med tilbehøret, og der var også lige lidt for mange skønhedsfejl i løbet af aftenen til, at vi kan snige os op på de tre huer, som bøfhuset klart bejler til. Betjeningen var virkelig opmærksom og venlig, og det tæller jo også klart på plussiden. Vi ender på en ren middelbedømmelse: to en halv hue til Hereford Bøfhus. Hvis sagen bare er bøf - så har de gode lunser på Øster Farimagsgade.