Glas, stål, træ og rene linjer kendetegner den nye østerbroske caférestaurant Kafé Kapers, som ligger på Gunnar Nu Hansens Plads. Det meste af bygningen er rent glas, så lyset i lokalet er på solskinsdage ret overvældende. Stolte ejere af dette års designersolbriller kan derfor glæde sig over et sted, hvor det er acceptabelt at bære brillerne indendørs uden at fremstå som wannabee filmstjerne eller narkohandler. Udenfor serveres der hele sommersæsonen. Vi kiggede forbi til en hurtig frokost. Køkkenet råder over en række sandwicher, salater, en tre-fire varme retter og et udvalg af de allestedsnærværende tapas. De varme retter starter på omkring en 100-krone-seddel. Vi gik efter tapas-udvalget. Vælger man tre fra listen, kommer de på en tallerken for 135 kroner. Der var fem forskellige - så vi kunne prøve dem alle sammen. De små krabbefrikadeller tiltrak sig opmærksomhed. De var tilsmagt med kokos og koriander og fik derfor et lidt asiatisk præg. Konsistensen var dejlig let og luftig og krabbesmagen delikat. Tilbehøret var en mangosalsa - små tern af mango med en anelse chili iblandet. Det gav lige et strejf af varme midt i sødmen. Tapas uden kapers Min gæst prøvede også lakserillette thai style - en ret rigelig og nærende lakseanretning med tynde strimler af laks rørt sammen i en cremet dressing. Lidt mango med chili og en krydret pestoolie fulgte. Endelig var der tynde skiver af kogt kalvebryst, der blev serveret med en sødmefuld kompot af abrikoser tilsmagt med lidt mynte. Velsmagende og i orden. På min tallerken var der ligeledes krabbefrikadellerne og derudover carpaccio af smørfisk og aubergineruller. Jeg ved ikke om carpaccio helt er en dækkende betegnelse for de skiver af røget smørfisk, som var anrettet på min tallerken. Skiverne var i forholdsvis almindelig tykkelse - men i øvrigt velsmagende og udmærkede. Melonsalaten var kugler af vandmelon, som gik fint til den røgede og forholdsvis fede fisk. Endelig var der auberginerullerne: tynde skiver af bagt eller stegt aubergine, som var rullet omkring skiver af velsmagende ardecheskinke og en flødeost med basilikumblade i. Ret kraftig kost - massiv i smagen og forholdsvis solid i fedmen fra flødeosten, men bestemt velsmagende. Eneste anke over for tapasudvalget kunne være, at det ikke var lykkedes at få en eneste kapers klemt ind undervejs. Den umage har man dog gjort sig ved flere andre af kortets retter. Kafé Kapers hedder trods alt ikke kun kapers af navn, men også af gavn. Mangosalsa - igen igen Vi sluttede af med at dele en af husets relativt få desserter: glaseret chokolademousse. Det viste sig at være noget, der nok mere måtte betegnes som en lille lun chokoladekage - bagt i form. Mørk og intens i smagen og en på alle måder nærende sag - men meget lækker. Den blev serveret med et par jordbær og en skefuld af den denne dag allestedsnærværende mangosalsa. Sidstnævnte var dog krydret på en måde, så den egentlig egnede sig bedst som en ledsager i det salte køkken; måske skulle man lige have undladt den til chokolademoussen. Drikkevarerne til dagens tapas var artige, som de jo gerne er til forretningsfrokoster; Søbogårdvand til 22 kroner og mineralvand til 20 kroner stykket. To afsluttende caffelàtte i large size til 26 kroner var gode og ikke mindst varme. Det er ikke alle steder, hvor man tager sig tid til at få mælken rigtig varm. Det gør de på Kapers. Summa summarum: 462 kroner endte dagens lette frokost med at koste. Bestemt ikke helt billigt - men hvad man vel kan kalde københavnercafépriser i mellemklassen. Og ikke urimeligt for de gennemgående udmærkede tapas eller småretter, som var at finde på tallerkenerne ved dagens besøg. Det er et let og uprætentiøst cafékøkken, man møder på Kapers - og ambitionerne rækker klart videre end de gængse sandwicher og caféburgere. Et fornuftigt sted at gøre et lille pitstop, hvis man er på de østerbroske kanter - og også velegnet til den hurtige forretningsfrokost i lyse og lette omgivelser. Tre huer til Kafé Kapers.