Om sommeren bliver der også spillet H.C. Andersenspil på amfiscenen, for ikke det skal være løgn. (Og så får Odense Turistbureau altså heller ikke mere reklame for den 25 øre). Indvendigt er Sortebro Kro naturligvis også indrettet med respekt for historien. Væggene i gangen op til krostuen er et kapitel for sig. Det er et under, at noget så skævt stadig kan stå. Selve krostuen er et stort, luftigt lokale med flotte bjælkekonstruktioner i mørkt træ. John Kofod Pedersen er køkkenchef. Asparges fra Helnæs Køkkenet kører med en aftenmenu foruden et lille a la carte-udvalg. Min gæst valgte menuen, der for tre retter denne aften kostede 355 kr. Selv gik jeg a la carte-vejen og endte med asparges fra Helnæs til 128 kr. efterfulgt af oksefilet med rødvinsglace til 235 kr. I vinkortet fandt vi frem til to glas hvid Macon til forretterne (35 kr. glasset) og en spændende, amerikansk Zinfandel, Sin Zin fra Alexander Valley, 1998 til 365 kr. Køkkenet åbnede med en lille overraskelse. Lidt fersk røget laks med lidt agurketern i en let flødecreme. Dansk sommer på tallerkenen. Laksen var på grænsen til det salte, men flot i konsistensen og den lette agurkesalat bragte god balance i smagen. Forretterne var meget fine. Et stykke perfekt ristet havkat var anrettet på et lille tårn af blomkål, gulerødder og asparges i tern. Endvidere var der en lille rucolasalat kunstfærdigt anrettet med en filodejsskal og en lille, velindkogt skaldyrs-creme. Meget delikat og veltillavet. På min egen tallerken lå en god håndfuld af de fineste, grønne asparges fra Helnæs. Dertil fine, faste fjordrejer og en mousselinesauce smagt til med rigeligt citron for at skære igennem fedmen. Næsten for meget citron efter min mening. Aspargesene var pragtfulde. Danske asparges er i det hele taget en stor delikatesse - og dem fra Helnæs var ingen undtagelse. Let sprøde i konsistensen og elegante i smagen. Den hvide Macon var et udmærket glas vin til prisen. Mør sommerbuk Hovedretterne holdt en høj standard. Min gæst modtog en flot tallerken med skiver af rosastegt, supermør sommerbuk, en lille timbale af spinat og majroe og en vel-indkogt kødglace. Endvidere var der lidt langtidsbraisseret bovkød, meget intenst og flot i smagen. På min tallerken var skiver af oksefilet serveret med lidt flere af de gode Helnæsasparges, bagte hvidløg og en rødvinsglace. Oksefileten var glimrende tilberedt; kødet var saftigt, flot i smagen og meget mørt. Ikke en finger at sætte. Der kom en skålfuld nye, fynske kartofler med skræl på til begge retter. Rødvinen var fremragende; intens og påfaldende moden og dyb i smagen af en vin med kun to år på bagen. Amerikanerne kan noget med Syrah -druen. Absolut en vin, man kom til at smile af efter et par glas, så jeg smilede til min gæst og hun smilede igen. Krystaller i isen Menudesserten var denne aften en forestilling i tre akter: først en salat på melon og appelsin overhældt med en skummende sabayonnesauce og gratineret. Derpå en creme brulée med lidt syltet rabarber - og til sidst en hvid chokoladeparfait med lidt syltede jordbær. Veltillavet og delikat - uden måske ligefrem at være uforglemmeligt. Som det eneste lille minus, skal det siges, at parfaiten havde et mindre indfrysningsproblem denne aften - der var lidt krystaller at spore. Aftenens osteudvalg kostede 88 kr. og indeholdt fransk emmentaler, münster, gorgonzola, en frisk gedeost, et stykke Comté og lidt Brie de Meaux. Måske ikke et udvalg præget af den allerstørste opfindsomhed - men alle bestemt gode og gedigne, modne og veltempe-rerede oste. Vi endte med en kande kaffe (25 kr. pr. næse), som fik følgeskab af nogle fine, små hjemmebagte småkager, der smeltede på tungen. 1.291 kr. kom aftenens krobesøg til at løbe op i. En middag på stedet kan godt gøres noget billigere - men meget under 800-900 kr. skal man ikke regne med at slippe for. Køkkenet går ikke på kompromis med kvaliteten - det kan smages, og det betaler man så også for. Det er det gedigne, klassisk inspirerede kokkehåndværk, der kendetegner Sortebro Kro. Man skal således ikke forvente vilde og vovede fusionsretter på stedet, men det ville også harmonere dårligt med bindingsværksidyllen og landsbyens gadekær. Tingene hænger sammen - og det er med til at gøre et besøg på kroen til en helstøbt oplevelse. Vi ender - med enkelte skønhedsfejl - på fire, pæne huer til Sortebro Kro. Så går sommerferien over Fyn, kunne man jo lægge vejen forbi en særlig aften, hvor der skal god vin i glasset og noget ordentligt på tallerkenerne.