Gode bekendte med kinesisk tilhørsforhold hviskede det i øret på mig. »Nu er der virkelig et sted, der kan det med de små lækre dim sum, og deres sprøde and er altså også bare helt suveræn«. Hvor herligt. Her har det ikke været til at opdrive et sted med uanede mængder af dim sum, og når det endelig har været annonceret, at et kinesisk spisested tilberedte denne herlige delikatesse fra Guangzhou-området, har det som regel været på alt for lille en skala med højst ti forskellige slags. Den ægte form for dim sum serveres som morgenmad og frokost, men den passer fremragende som aftensmad i vores madkulturelle opfattelse.
Der er tale om små kurve og tallerkener med 3-4 ens små ting, der er enten stegt, kogt, dampet, braset, indpakket i risdej, hvedemelsdej (tyk eller tynd) eller i grøntsager. Kort sagt er der i det righoldige sydkinesiske køkken et væld af muligheder, og det serveres ud fra et særligt enkelt princip om konstant fremstilling. Den kinesiske version er at køre en rullevogn rundt i lokalet, hvorfra man vælger det, man vil have, og krydser sættes på en liste, hvorefter man afregner til sidst.
